---
title: "KLAR TIL BLACK FRIDAY 2026? HER ER 6 LÆRINGER FRA SIDSTE ÅR | Become"
url: "https://www.become.dk/klar-til-black-friday/"
source: "https://www.become.dk/klar-til-black-friday/"
published: "2026-10-16T11:42:06+00:00"
---
[Videre til indhold](#content)

Become Blog

# KLAR TIL BLACK FRIDAY 2026? HER ER 6 LÆRINGER FRA SIDSTE ÅR

- oktober 16, 2026

[Markedsføring](https://www.become.dk/blog/markedsforing/)

![](https://www.become.dk/wp-content/uploads/2026/10/Skaermbillede-2026-10-16-kl.-13.13.51-1024x694.png)

- [Tilbage](/blog)

# HVAD KAN VI LÆRE AF SIDSTE ÅRS BLACK FRIDAY?

Black Friday handler i dag om langt mere end én enkelt dag. For at få succes i 2026 skal du navigere i en forlænget tilbudsperiode, en tidlig start på julehandlen, kunders præference for kendte brands, demografiske forskelle, online dominans samt den stigende betydning af AI i købsrejsen.

Men hvad betyder det for din markedsføring i 2026?

Vi er dykket ned i [Dansk Industris rapport om danskernes Black Friday-køb i 2025](https://www.danskindustri.dk/globalassets/brancher/di-handel/pdf/2026/black-friday-2025---danskernes-kob.pdf?v=260518&utm_source=ActiveCampaign&utm_medium=email&utm_content=1%29%20Meta%20Muse%20runder%205%20mio%20%20downloads%20efter%20%C3%A9n%20m%C3%A5ned%20%202%29%2085%20%20af%20alle%20k%C3%B8b%20til%20Black%20Friday%20er%20genk%C3%B8b%20%203%29%20Sydeuropas%20svar%20p%C3%A5%20MobilePay%20er%20nu%20tilg%C3%A6ngelige%20i%20Shopify&utm_campaign=2026%2F10%20Newsletter%3A%20Vidensnyhedsbrev%20%23184%20-%20Uge%2040%20%28Copy%29) og fremhævet seks vigtige pointer, som kan gøre dig klogere på, hvordan du kan planlægge årets travleste ehandelsdage.

 

## 1. Black Friday er ikke længere bare én dag

Du har nok allerede lagt mærke til det, men Black Friday har udviklet sig fra én fredag til en længere handelsperiode. Rapporten fra DI fremhæver, at 31 % kalder perioden Black Friday, 23 % Black Weekend, 20 % Black Week og 11 % Black Month.

Særligt de yngre generationer ser Black Friday som en længere periode. Blandt Gen Z mener 64 %, at Black Weekend, Black Week eller Black Month er en bedre beskrivelse.

**Hvad kan vi lære af det i 2026?**

Tænk ikke kun i én kampagnedag. Planlæg, hvordan du vil skabe synlighed før, under og efter Black Friday. Kundernes købsrejse starter ofte længe før selve dagen – og det samme gør kampen om deres opmærksomhed.

 

## 2. Black Friday er også julehandel

Black Friday handler ikke kun om at købe noget til sig selv. 55 % af købene i forbindelse med Black Friday i 2025 var gaver til andre.

Samtidig er julehandlen rykket tidligere på året. Ifølge DI er forskellen mellem november og december blevet markant mindre end tidligere.

**Hvad kan vi lære af det i 2026?**

Black Friday bør ikke nødvendigvis tænkes som en isoleret tilbudskampagne. For mange kunder er perioden allerede en del af julehandlen – og det åbner for at tænke julegaver ind i både produkter, budskaber og kampagner. Hvor lang returret har du eksempelvis?

 

## 3. Kunderne vælger dem, de kender

Et godt tilbud kan få kunden til at slå til, men det er ikke nødvendigvis nok til at få dem til at vælge netop dig. Rapporten fremhæver, at 85 % handlede hos en butik eller webshop, de tidligere havde handlet hos.

Samtidig angiver 49 %, at en kendt og troværdig butik eller webshop er blandt de vigtigste faktorer, når de vælger, hvor de vil handle.

**Hvad kan vi lære af det i 2026?**

Black Friday er (måske) ikke det bedste tidspunkt at starte relationen til kunden. Kendskab og tillid, der er bygget op inden kampagnen, kan være med til at få kunden til at vælge netop din virksomhed.

 

## 4. Jyderne og Gen Z shopper mest – men Millennials bruger flest penge

At jyderne elsker et godt tilbud, er måske ikke helt ved siden af. Black Friday fylder nemlig mest i Jylland. I både Region Nordjylland og Region Midtjylland købte 67 % noget i forbindelse med Black Friday, mens tallet i Region Sjælland var på 54 %.

Der er også forskel på generationerne. Hele 81 % af Gen Z købte noget i forbindelse med Black Friday, mens tallet var 73 % for Millennials og 44 % for Boomers.

Men selvom Gen Z er den generation, hvor flest shopper på Black Friday, er det Millennials, der køber mest. I gennemsnit købte Millennials 7,7 produkter, mens Gen Z købte 5,6 produkter.

**Hvad kan vi lære af det i 2026?**

Black Friday-kunder er ikke én samlet målgruppe. Der kan være stor forskel på både alder og geografi – og også på, hvor meget forskellige målgrupper faktisk køber. Overvej derfor, hvem du vil ramme, og tilpas dine budskaber, tilbud og kanaler derefter.

 

## 5. Online er stadig stedet, hvor det sker

Black Friday foregår i høj grad digitalt. 60 % handlede primært online, mens 24 % handlede både online og fysisk. Kun 16 % handlede primært i fysiske butikker.

Det betyder, at kampen om Black Friday-kunderne i høj grad starter længe før selve købet – blandt andet på sociale medier, i søgemaskiner og andre digitale kanaler.

**Hvad kan vi lære af det i 2026?**

Det er ikke nok at have et godt tilbud. Kunden skal også opdage det. Sørg for at være synlig i de kanaler, hvor dine kunder allerede leder efter inspiration og tilbud – og tænk gerne på tværs af Google, sociale medier og AI.

 

## 6. AI er på vej ind i Black Friday-shopping

AI var godt nok ikke en del af Dansk Industris undersøgelse af 2025, men det er svært at tale om Black Friday 2026 uden at tale om AI.

Data fra Adobe Analytics’ viser, at AI-værktøjer sendte 693,4 % mere trafik til amerikanske retail-sites i julesæsonen 2025 sammenlignet med året før (mellem d. 1. november og d. 31. december). 

Og det handler ikke kun om, at folk klikker lidt rundt. Analysen viser også, at AI-henvisninger konverterede 31 % bedre end anden trafik i julehandlen – og på Black Friday var konverteringsraten fra AI-trafik 38 % højere end fra ikke-AI-trafik.

**Hvad kan vi lære af det i 2026?**

2026 bliver første Black Friday, hvor danske virksomheder har mulighed for at [annoncere direkte i ChatGPT](https://www.become.dk/chatgpt-ads/).  Og når tallene samtidig viser, at AI-trafik kan være mere værdifuld end anden trafik, er der god grund til at tænke over, hvordan din virksomhed bliver synlig i AI-værktøjer op til Black Friday. 

[Kontakt os](https://www.become.dk/kontakt/) for at høre mere om dine muligheder for at annoncere i ChatGPT.

 

*Kilder: Alle tal om danskernes Black Friday-køb er hentet fra* [*Dansk Industris rapport om danskernes Black Friday-køb i 2025.*](https://www.danskindustri.dk/globalassets/brancher/di-handel/pdf/2026/black-friday-2025---danskernes-kob.pdf?v=260518&utm_source=ActiveCampaign&utm_medium=email&utm_content=1%29%20Meta%20Muse%20runder%205%20mio%20%20downloads%20efter%20%C3%A9n%20m%C3%A5ned%20%202%29%2085%20%20af%20alle%20k%C3%B8b%20til%20Black%20Friday%20er%20genk%C3%B8b%20%203%29%20Sydeuropas%20svar%20p%C3%A5%20MobilePay%20er%20nu%20tilg%C3%A6ngelige%20i%20Shopify&utm_campaign=2026%2F10%20Newsletter%3A%20Vidensnyhedsbrev%20%23184%20-%20Uge%2040%20%28Copy%29) *AI-tallene er baseret på* [*Adobe Analytics’ analyse af den amerikanske julehandel 2025*](https://business.adobe.com/blog/ai-driven-traffic-surges-across-industries)*.*

 

## Vil du være klar til Black Friday og julehandlen i 2026?

Black Friday og julehandlen er lige rundt om hjørnet – men det betyder ikke, at det er for sent at gøre årets markedsføring skarpere.

På webinaret **“Black Friday og hvid jul: Sådan markedsfører du årets vigtigste ehandelsdage”** får du konkrete råd og eksempler på, hvordan du kan planlægge din markedsføring og undgår dyre fejl op til Black Friday og julehandlen.

[Tilmeld dig webinaret her](https://www.become.dk/webinar/black-friday-og-hvid-jul/)

[TidligereForrige](https://www.become.dk/retningslinjer-for-maerkning-af-ai-indhold/)

Se vores ydelser

- [Google Ads](/google-ads/)
- [Strategi](/strategi/)
- [Sociale Medier](/sociale-medier/)
- [Kommunikation](/kommunikation/)
- [SEO](/seo/)
- [Tech & Tracking](/tech-og-tracking/)

#### Indholdsfortegnelse

Del opslaget:

[![](https://www.become.dk/wp-content/uploads/2022/05/become_logo_blue.svg)](/forside)

[](/en/)

[Facebook-f](https://da-dk.facebook.com/becomedk/) [Instagram](https://www.instagram.com/becomedk/) [Linkedin](https://www.linkedin.com/company/becomedk/)

Telefon:

- [+45 51 91 09 99](tel:004571997515)

Mail:

- [info@become.dk](mailto:info@become.dk)

[Kontakt](/kontakt)