Gæsteindlæg af Sune Christesen, ActiveWebs A/S
Dette indlæg er skrevet af Sune Christesen, som er direktør i ActiveWebs A/S. Sune har arbejdet med hosting i mere end 10 år, og har derfor stor ekspertise indenfor området, og har arbejdet med kunder somWhite Away, Boliga, og Amino.
Har i sikret jeres domæne i nabolandende?
De fleste shopejere har i opstartsfasen rigeligt at se til alene med at lancere herhjemme. Selvom det er forståeligt nok, at man ønsker at starte ud lokalt og måske ikke tør drømme stort fra starten af, så må man endelig ikke glemme at sikre sig domænerettighederne i vores nabolande. For hvis man får succes, hvorfor så begrænse sig til et lille marked med knap fem millioner indbyggere?
De øvrige nordiske lande alene giver adgang til knap fire gange så mange potentielle kunder – og modsat f.eks. Tyskland og England er markederne mindre konkurrenceprægede og har mindre adgangsbarrierer pga. den mere nærliggende kultur. Tager man skridtet videre og springer ud i de større EU-lande, som Tyskland, England, Frankrig, Italien og Spanien, taler vi i stedet om mere end 55 gange så mange potentielle kunder.
Den rigtige strategi
Når det er sagt, så skal man naturligvis heller ikke springe ud i blot at registrere alle tilgængelige domæneendelser. Det ville koste en mindre formue med de hundredvis af domæneendelser, der findes, samt de mange nye, der hele tiden kommer til.
Det handler derfor om at lægge en fornuftig strategi, hvor der vælges de endelser, man forventer kan blive relevante, og som økonomisk giver mening at registrere på forhånd. Det kan f.eks. være ud fra geografisk eller kulturel nærhed til de pågældende lande, ud fra konkurrencesituationen i landene, ud fra markedsstørrelsen eller ud fra et rent og skært økonomisk perspektiv, med hvad det vil koste at sikre sig rettighederne.
Nogle vælger også en helt modsat strategi med blot at have ét centralt domæne, hvor de så enten kører med undermapper eller underdomæner til de enkelte lande (f.eks. se.shopnavn.com eller shopnavn.com/se/). I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at et lokalt domænenavn alt andet lige altid vil give en bedre troværdighed over for nye kunder. Med den stigende svindel, der er online, vil det formodentlig kun betyde mere i fremtiden. Herudover er der naturligvis overvejelser som SEO, der også skal med i regnestykket.
Risikabelt at lade være
Man kan naturligvis også vælge at vente, til man ønsker at træde ind i de pågældende lande, og først registrere navnet da. Vælger man det, er det jo dog med risiko for, at en lokal konkurrent i mellemtiden har valgt samme navn – eller måske at en domænepirat i mellemtiden har fået fingre i det. Sidstnævnte sker desværre ofte: Nogen ser en virksomhed med succes i et land og registrerer så efterfølgende et tilsvarende navn under andre domæneendelser. Senest oplevede vi en dansk virksomhed, der måtte betale 75.000 kr. for at købe deres eget navn under .no-endelsen, da de ville udvide til Norge. Det var endda blot for det norske. Nogle af de andre relevante endelser for deres virksomhed har de fortsat ikke fået kontrol over.
Havde de i stedet købt domænerne tidligere, havde de ganske vist måttet betale løbende for dem, indtil de skulle bruge dem. Samlet ville de dog have sparet rigtig mange penge, ligesom de havde stået langt stærkere over for deres udenlandske kunder i dag. At bruge nogle få tusind kroner om året (eller mindre, afhængigt af hvilke markeder det drejer sig om) kan derfor i det lange løb blive en god investering.
Et alternativ, eller supplement, er naturligvis at få registreret et varemærke, der beskytter ens navn i EU eller internationalt. Men det kan være en langsommelig proces og forhindrer ikke, at andre kan registrere domæner med jeres varemærke. Det vil dog i langt de fleste tilfælde betyde, at I har retten til at få domænet overdraget. Desværre kan den proces også blive langtrukken, ligesom I kan risikere, at domænet i mellemtiden har været brugt til noget, der er skadeligt for jeres brand i det pågældende land.
Mange faldgruber
Tager man valget om at sikre sit navn i udlandet, er det bedst at finde en domæneregistrator, der tilbyder alle de relevante domæneendelser. Det vil sikre, at man kan få det hele samlet ét sted ved en leverandør, som kan sætte sig ind i ens virksomheds situation og rådgive om relevante forhold, såsom specielle regler i de forskellige lande. Det er nemlig de færreste domæner, der fungerer som vores eget .dk domæne.
I Norge er der f.eks. et krav om, at kun norske virksomheder/organisationer må eje .no domæner – ikke engang private nordmænd må eje dem. I Finland er der tilsvarende restriktioner. Her må privatedog gerne eje .fi domæner. Kigger vi omvendt mod syd, så må danske virksomheder gerne eje tyske domæner – men der kræves, at der er en administrativ kontakt tilknyttet domænet med adresse i Tyskland.
Forvirret? Det er der god grund til at være, og det var vel at mærke blot tre eksempler. Processen i forbindelse med registrering, aktivering, ejeroverdragelse, flytning osv. varierer i øvrigt også blandt de mange domæneendelser, ligesom der ved nogle domæneendelser er specielle krav til de navneservere, man anvender (typisk stillet til rådighed af ens webudbyder). Dette er bl.a. tilfældet ved .is og .ch domæner.
Alt dette vil en domæneregistrator dog kunne hjælpe med at tage højde for og vejlede om, ligesom de ofte også vil kunne tilbyde en løsning til at dække eventuelle krav om lokal tilknytning. Denne ydelse kaldes typisk lokal repræsentation.
Kontakt Sune Christesen
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Sune, kan du kontakte
ham på sune@activewebs.dk
Du kan også kontakte Compell på (+45) 71 99 75 15 eller info@compell.dk
