Få hjælp til grafisk arbejde
Grafisk arbejde er en kreativ proces, hvor vi designer visuelle produkter. Det handler ofte om at sammensætte ét eller flere elementer som fx billeder, tegninger eller video og logo eller tekst. Når vi sammensætter elementerne har vi fokus på farvevalg, layout, stil, læsevenlighed og æstetik.
Når vi arbejder med grafisk arbejde, handler det om at få grafikken til at understøtte budskabet. Uanset om det er en tung rapport med en masse tekst eller en bannerannonce, hvor budskabet skal være kort og præcist. Med god grafisk opsætning kan vi hjælpe modtageren med at afkode budskabet bedre og hurtigere.
Hvilke grafiske ydelser hjælper vi med?
Hos Become tilbyder vi hjælp til en bred vifte af grafiske opgaver.
Vi kan blandt andet hjælpe med:
- Grafik til annoncer og sociale medier
- Bannere til Google Ads
- Illustrationer
- Opsætning af hjemmesidedesign
- Grafisk opsætning af tryksager, visitkort, skilte, roll-ups m.m.
- Motion graphics videoer
- Photoshop og billedredigering
- Design af logo
- Visuel identitet og brandmanual
- PDF’er, dokumenter og skabeloner
- Oplæring i Canva
- Andre grafiske opgaver
Med andre ord er vores faglighed bred og kreativiteten stor. Har du brug for hjælp? Lad os tage en snak om dine ønsker og behov.
Hvad koster grafisk arbejde?
Grafisk arbejde dækker over en lang række af forskellige typer af ydelser og opgaver. Derfor findes der ikke ét svar på, hvad grafik koster. Tommelfingerreglen er, at jo kortere tid opgaven tager, desto lavere er prisen.
Generelt har vi hos Become lave priser på grafisk arbejde, da vores tilgang er praktisk og løsningsorienteret. Vi sælger tiden vi bruger og tager ikke store summer penge for idéen bag. Vi bruger derfor heller ikke en masse tid på brainstorms og fokusgrupper – medmindre det er det, du ønsker. På den måde kan vi holde prisen nede på et fair niveau.
Prisen påvirkes også af hvor og hvornår i processen, vi kommer ind i billedet. Har I allerede noget eksisterende materiale eller et udkast, vi skal tage udgangspunkt i? Eller skal vi starte helt fra bunden af med opgaven? Hvis I allerede er kunde hos os, så kender vi også jeres visuelle identitet og kan hurtigere finde jeres stil.
Hvorfor er en stærk visuel identitet vigtig for din virksomhed?
Din visuelle identitet gør din virksomhed genkendelig og troværdig for din målgruppe. Det handler ikke kun om flotte farver og et professionelt logo – din brandidentitet skal skabe sammenhæng i din kommunikation og differentiere dig fra konkurrenterne.
En visuel identiet:
- Skaber genkendelighed – et gennemført design gør, at kunderne husker dig.
- Opbygger tillid – professionel visuel kommunikation signalerer kvalitet og troværdighed.
- Forstærker dit budskab – fanger opmærksomheden og gør dit indhold mere effektivt.
Mangler du en stærk visuel identitet? Uanset om du har noget, der skal finpudses, eller du vil skabe en helt ny, så hjælper vi dig med at sikre et stærkt grafisk fundament.
Gode råd til dig, der skal have løst en grafisk opgave
Før du går i gang med en grafisk opgave, er det vigtigt at have et klart formål. Hvad ønsker du at kommunikere? Hvilket budskab, hvilken idé eller hvilke følelser skal designet formidle? Skal der være en call-to-action, der guider modtageren til en handling?
Derudover er det vigtigt at tage højde for din visuelle identitet. Hvilke farver, skrifttyper og grafiske elementer skal anvendes? Skal dit logo indgå eller ej?
Når du giver feedback, er det en fordel at være så konkret som muligt. Generelle udsagn som “Jeg kan ikke lide det” eller “Det skal være flottere” gør det svært at justere designet i den rigtige retning. I stedet kan du spørge dig selv:
- Hvad fanger dit øje først? Hvor stopper dit blik?
- Får du lyst til at blive ved med at kigge på det? Hvorfor – hvorfor ikke?
- Hvilke elementer skal fremhæves, og hvad kan udelades?
- Er det farverne, billederne eller teksten, der ikke fungerer for dig?
- Kan du vise et eksempel på den stil, du gerne vil henimod?
Jo mere præcis din feedback er, desto nemmere bliver det at skabe et design, der opfylder dine behov og formidler dit budskab effektivt.
Lad Become hjælpe dig med grafiske opgaver
Har du brug for grafisk design, der skaber opmærksomhed og understøtter din visuelle identitet? Vi hjælper med alt fra tryksager og webdesign til SoMe-grafik og brandingmateriale.
Uanset om du har en klar idé eller har brug for kreativ sparring, skaber vi visuelle løsninger, der passer til din virksomhed og fanger din målgruppe.
Hos Become vil vi hellere end gerne hjælpe dig. Kontakt os for en uforpligtende snak.