Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Hastighedsoptimering

Styr på dit websites hastighed
Hastighedsoptimering
Lad ikke dine besøgende vente

Vi kender det alle sammen. Man går ind på en hjemmeside, men den tager en evighed at loade. Der kommer måske et halvt billede frem, noget tekst, men det går ærligt talt alt for langsomt. Til sidst giver man op, og lukker siden ned. 

Det skal dine besøgende ikke opleve. Skal de vel?

Hos Become hjælper vi med hastighedsoptimering af dit website.

Virksomheder, der stoler på vores service

Hvorfor snakker vi om hastighedsoptimering? 

Udover at det er irriterende for den besøgende, når en side loader langsomt – så kan det også gå ud over din omsætning. Det er der faktisk en stigende risiko for. Det skyldes det stigende forbrug af mobiler, som typisk har langt færre muskler at arbejde med i forhold til en klassisk pc. 

Så hvis din hjemmeside viser sig at være for langsom til at loade, er der en risiko for, at en potentiel kunde springer fra – og vælger en konkurrent i stedet for.

Desuden prioriterer de fleste søgemaskiner hjemmesiders hastighed meget højt i forbindelse med deres rangering. Det betyder, at en hjemmeside vil blive rangeret højere på f.eks. søgeresultaterne i organisk Google, hvis siden er hurtig at loade. Det gælder også dine Google Ads-placeringer.

Hvad er hastighedsoptimering?

Det handler i bund og grund om, hvordan du kan gøre din hjemmeside hurtigere for dine brugere, så de ikke skal vente på den loader. Det belønner Google dig samtidig for.

Der mange faktorer, som spiller ind til din hjemmesides hastighed. Det kan være serveren, som hjemmesiden ligger på, der ikke er kraftig nok til at håndtere antallet af besøgende. Det kan også være, at man er kommet til at lægge 10 billeder på én landingsside, der hver især fylder mere end 1 mb, hvilket er meget tungt for hjemmeside.

Når vi arbejder med hastighedsoptimering, finder og reducerer vi de faktorer, der gør din hjemmeside langsom. Vi benytter avancerede værktøjer, der automatiserer processen. Dermed går det hurtigt for os at hjælpe dig med at få styr på din hjemmesidehastighed.

Sådan arbejder vi med hastighedsoptimering

Men hvordan finder vi hos Become så ud af, om din hjemmeside har behov for at blive optimeret, og hvad der skal arbejdes med for at den bliver hurtigere?

Vi starter typisk med at bruge Google’s PageSpeed Insights eller Google Lighthouse. Det er virkelig gode redskaber til at give et indblik i, hvad der sløver din hjemmeside. Det kan være størrelsen på dine billeder, en meget tung Javascript kode eller der noget helt tredje. Derudover undersøger Lighthouse også, om siden er mobilvenlig og tilgængelighed.

Vi bruger også andre redskaber til at analysere, hvad vi kan optimere på en hjemmeside. Hvis vi vil gå mere i dybden med vores analyser, bruger vi f.eks. Ahrefs eller Semrush. De digitale værktøjer fokuserer meget på optimeringer inden for SEO, men giver også et fantastisk indblik i. sider, der ikke loader korrekt eller links, der ikke fungerer korrekt. Det kan alt sammen være med til at gøre en hjemmeside langsom.

Som et sidste, men meget stærkt redskab, har vi Screaming Frog. Det er også et SEO-redskab, der har virkelig mange funktioner, hvor du kan få nogle gode tekniske rapporter.

En fælles slagplan for din hjemmeside

I sidste ende laver vi typisk en samlet rapport med de områder, hvor vi kan se, at vi kan give hjemmesiden et løft. Derfra lægger vi en slagplan for, hvordan vi skal løse det sammen med dig. Noget kan løses på ganske få sekunder, andre ting kan tage længere tid, da der skal flere overvejelser til, før en beslutning kan tages – eller der skal noget hardcore kodning til at løse problemet. I sidste ende er det vigtigt for os, at vi tager en åben dialog og sammen finder den helt rigtige løsning for dig.

Et samarbejde med Become

I Become er vi specialister i markedsføring. Samarbejder du med os, bliver du tilknyttet en eller flere specialister, der arbejder målrettet efter at opnå dine ønsker og mål. Det hele foregår med løbende dialog, sparring og rapportering, så du trygt kan følge med i forløbet.

Trænger din hjemmeside til en overhaling og driller hastigheden, når den skal loades? Du er altid velkommen til at sende os en besked eller ringe til os, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp. 

Indholdsfortegnelse

Del opslaget:

Skal vi tage en uforpligtende snak?

Tobias Olesen

Kundechef & Partner