Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Hjemmesidehastighed: Undgå at smide potentielle, betalende kunder væk

Frederik
Frederik Faarup
Marketingspecialist

Du kender sikkert irritationen:
Du har søgt på Google og leder efter det rette resultat i listen over hjemmesider.
Bingo!
Du har fundet det bedste match og klikker dig straks ind.
Du venter…
Og du venter…
Du giver op og går tilbage til de øvrige resultater.

I et øjeblik som dette mister virksomheden bag hjemmesiden en potentiel kunde.

Og hvis ikke din hjemmeside indlæser hurtigt nok, mister du også besøgende, kunder og leads ??
Faktisk gør hvert sekund en forskel.

Internetgiganten Amazon har beregnet, at blot ét sekund ekstra indlæsningstid kan betyde, at de mister 10,3 milliarder kroner i salg om året.

Og Google har beregnet, at hvis deres søgeresultater blev blot 4/10-dele af et sekund langsommere, kunne de miste 8 millioner søgninger om dagen.

Der tegner sig altså et mønster:
Jo langsommere din hjemmeside er, desto færre besøgende vil du få. Og færre besøgende betyder færre salg, leads og kunder.

Men dette kan du lave om på.

I dette blogindlæg kan du læse, hvordan du kan anvende hastigheden på din hjemmeside som en konkurrencefordel.

Hjemmesidehastighed kan nemlig blive din Unique Selling Point (USP), som får kunderne til at handle på din hjemmeside frem for konkurrenternes.

En stor bonus: Også Google kan lide hurtige hjemmesider. Faktisk rangerer Google hurtigere hjemmesider højere, så hastighed er også en kæmpe SEO-parameter. Det kan du læse om nedenfor ?

Lad os komme til sagen.

Hastighedsoptimering er godt for SEO

Søgemaskineoptimering (SEO) er godt for din forretning, fordi det bringer dig til tops, når potentielle kunder søger på Google efter dine produkter eller ydelser.

Og hvordan relaterer det sig til hjemmesidehastighed?

I oktober 2015 blev det bekræftet, at Google har en algoritme med kunstig intelligens kaldet RankBrain, som er én af de vigtigste rangeringsfaktorer ?

Er din hjemmeside i takt med RankBrain, vil du altså med større sandsynlighed blive vist i relevante søgeresultater.

RankBrain vurderer blandt andet brugeradfæren på din hjemmeside for at se, om din hjemmeside er det rette resultat at vise.

Og her kommer hastigheden ind:

Hvis Googles RankBrain ser, at de besøgende hurtigt forlader din hjemmeside, fordi den er langsom, vil du blive nedprioriteret i søgeresultaterne ?

Og omvendt:

Hvis de besøgende bliver på din hjemmeside, fordi den er hurtig, vil du rykke op i søgersultaterne ?

Derudover er hastighedsoptimering godt for AdWords, da det forbedrer dit kvalitetsresultat. Hvis du vil vide mere om dette, kan du se vores MasterClass om optimering af AdWords kvalitetsresultat.

Er du overbevist om, at hjemmesidehastighed er vigtig?

Godt. Så sidder du nok tilbage med et vigtigt spørgsmål:
Hvordan kan du sikre, at din virksomheds hjemmeside bliver hurtig nok?

Her er løsningen:

Sådan tester du din hjemmesides hastighed

Ved at teste din hjemmesides hastighed, kan du finde ud af, hvor hurtig den faktisk er.
Til at teste kan du bruge gratis værktøjer. Her er vores favoritter:


Det er en god idé at teste på flere af værktøjerne, så du får det mest retvisende billede.

Og husk: Du skal i værktøjerne indstille test-lokationen til så tæt på det land, som dine besøgende kommer fra. I Pingdom Tools gør du det under “Test from”.

Efter du har udført en test i et af værktøjerne, får du en række tekniske forslag til din hjemmeside ?

Når vi hos Beruf hastighedsoptimerer hjemmesider for vores kunder, ser vi en række problemer, der går igen.

Måske er din virksomhed ramt af et af disse problemer. I så fald bør du fikse det, eller få andre til at fikse det for dig.

Er du klar til høre hvordan?

Lad os dykke ned i det:

Komprimering af billeder

Billeder er essentielle, for de gør din hjemmeside mere interessant for brugeren.
Faktisk behandler vores hjerne billeder 60.000 gange hurtigere end tekst. Wauv!

Der er bare ét krav:
Billederne på din hjemmeside skal komprimeres (uden at de mister kvalitet). Ved at komprimere billederne vil de fylde mindre og dermed bliver din hjemmeside hurtigere.

Du kan komprimere billeder med Photoshop eller andre værktøjer.

Opsætning af “cache”

Teknologien og de præcise detaljer bag cache er ret komplekse, men idéen bag er faktisk ret simpel. Her er et eksempel:

Hvis du bliver bedt om at beregne 2 x 10, så ved du, at svaret er 20. Du behøver ikke at beregne det, for du har allerede lavet denne beregning utallige gange i dit liv. Du husker nemlig blot svaret.

Hjemmesider bliver vist hundrede, tusinde og nogle gange millioner af gange om måneden. Normalt hver gang en besøgende tilgår en hjemmeside, skal hjemmesidens server lave en række komplekse (og tidskrævende) beregninger. For eksempel skal serveren generere hjemmesidens header, footer og sidebar, finde de seneste artikler og blogindlæg og så videre. I mange tilfælde giver beregningerne præcis det samme resultat ?

Ville det ikke være fantastisk, hvis serveren kunne huske alle disse beregninger?
Det er præcis, hvad caching går ud på!

Med cache opsat får dine besøgende vist en cached version af din hjemmeside, og det gør oplevelsen hurtigere for dine besøgende, da din server undgår ligegyldige beregninger.

Caching kan gøres på to måder:

  • Browser-caching
  • Server-caching


Begge er hamrende effektive, da de gør din hjemmeside hurtigere ⚡. De er mere eller mindre et krav på moderne hjemmesider.

Opsætning af “gzip-komprimering”

Har du nogensinde prøvet at komprimere en fil, fordi den var for stor til at sende over mail?
Det er den samme teknik, som anvendes ved gzip-komprimering – blot hvor det gælder filer fra en hjemmeside.

Når en besøgende tilgår din hjemmeside, skal din server sende hjemmesidens filer til den besøgende. Jo større disse filer er, desto længere tid tager det.

Gzip komprimerer din hjemmesides filer, så din hjemmeside bliver markant hurtigere, da filerne fylder mindre ⚡.

Og bare rolig. Din hjemmeside bliver ikke ændret af denne metode – blot hurtigere.
Gzip opsættes på forskellige måder alt efter, hvilken server din hjemmeside er placeret på. De fleste ligger dog på en Apache-server, hvor Gzip sættes op ved at indsætte en kode i en fil på hjemmesiden.

Reducér serverens svartid


Når du tester din hjemmesides hastighed, kan du få denne besked:

Beskeden kan have mange årsager og løsninger, men én af de almene er, at serveren simpelthen er langsom.

En langsom server gør, at filerne fra din hjemmeside først bliver leveret til den besøgende efter lang tid. Helt konkret kaldes denne tid for Time To First Byte (TTFB) – altså den tid det tager, før serveren sender det første stykke information til den besøgende.

Hvis du kan formindske din Time To First Byte, kan du gøre din hjemmeside markant hurtigere ⚡. Og faktisk er der en klar korrelation mellem en hurtig Time To First Byte og en hjemmesides rangering i Google ifølge et studie.

En langsom server skyldes i mange tilfælde, at du er blevet dedikeret for få ressourcer på serveren hos din hosting-udbyder. Hos mange udbydere deler du nemlig server med flere hundrede, nogle gange tusinde, andre hjemmesider.

Det betyder, at når de andre hjemmesider skalerer op med flere besøgende, vil du miste ressourcer, da jeres fælles server kun har en begrænset mængde ressourcer ?

For at imødekomme mangel på ressourcer bør du hos din hosting-udbyder kigge efter

  • Antallet af processorkerner
  • Mængden af memory
  • Om der er SSD-diske

Hos Beruf ser vi ofte, at virksomheder undervurderer, hvor kritisk valget af den rette server hosting er.
Mange virksomheder vælger nemlig den billigste hosting-udbyder, og det har en negativ konsekvens for deres Time To First Byte og dermed hjemmesidehastighed.

Faktisk ser vi, at hjemmeside-hosting er én af de største quick wins, når det gælder hastighed på hjemmesider.

Konklusion


Der er ingen tvivl om, at hastigheden på din hjemmeside spiller en stor rolle for, hvordan din digital markedsføring vil performe.

Helt konkret har hastigheden indflydelse på:

  • Om besøgnede på din hjemmeside køber af dig
  • Hvordan du rangerer i søgemaskiner (Google)
  • Hvordan du perfomer i Google AdWords (da det har indflydelse på kvalitetsresultat)


Hvis du er seriøst omkring af digital markedsføring, bør du altså sikre, at din hjemmeside indlæser hurtigt.

Det indebærer, at du får fikset de teknisk optimeringer på din hjemmeside ⚙.

Og det indebærer også, at du skifter din hjemmeside til en hosting-udbyder, der er lynhurtig, hvis du ikke allerede har det ⚡. Vi anbefaler Skywalkr, som leverer lynhurtig WordPress hosting (vi kan stå inde for Skywalkr, fordi vi er medejere).

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: