Gæsteindlæg v. Kristian Storgaard
Den 13. juni 2014træder en ny forbrugeraftalelov i kraft. Loven indeholder blandt andet regler om fortrydelsesret ved nethandel og om hvilke oplysninger, der skal gives i forbindelse med et køb. Der er tale om væsentlige ændringer, som i de fleste tilfælde vil betyde, at netbutikker har behov for tilpasning. Manglende overholdelse af de nye regler, kan – i visse tilfælde – betyde, at kunderne kan trække deres køb tilbage, og i værste fald kan det medføre bøder.
Baggrunden for de nye regler
Den nye forbrugeraftalelov gælder for stort set alle forbrugeraftaler, der indgås fra den 13. juni 2014. Formålet med den nye lov er at tilpasse den danske lovgivning til nye fælles EU-regler, fremme handel over grænserne i EU, samt at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne. Det betyder dog omvendt, at der stilles høje krav til netbutikkerne.
Reglerne gælder ved salg til forbrugere (B2C). Hvis en netbutik kun sælger til erhvervsdrivende (B2B), gælder de skærpede regler ikke.
De danske regler gælder som udgangspunkt for alle netbutikker, der er etableret her i Danmark (dvs. har hjemsted her i landet – også selvom hjemmesiden hostes et andet sted i verden).
Hvad betyder ændringerne for din netbutik?
For langt de fleste netbutikker (der sælger til forbrugere), vil der være behov for at tilpasse både salgsvilkår og hjemmeside. Eftersom der er meget fokus på forbrugerbeskyttelse – både i pressen og fra myndighederne – er det nødvendigt at forholde sig til den nye lov.
De væsentligste ændringer for netbutikker er:
- Oplysningskravene skærpes. Inden der afsluttes et køb, skal forbrugeren have en række oplysninger. Omfanget af oplysningerne – og kravene til, hvordan de skal gives – udvides med de nye regler. Som eksempel skal netbutikken oplyse om leveringsfrister og indholdet af en eventuel fortrydelsesret. Hvis netbutikken sælger “digitalt indhold” skal der oplyses om det digitale indholds evne til at fungere sammen med hardware og software. For abonnementsaftaler eller andre løbende ydelser, skal der oplyses om de samlede udgifter pr. afregningsperiode. Dette er blot nogle af de vigtigste eksempler på oplysninger. Den nuværende lov angiver 7 oplysninger, der skal gives, hvor den nye lov har 22 punkter, som netbutikken skal tage stilling til. Oplysningskravene er derfor noget af det, der ændres mest.
- Nye krav til indretningen af hjemmesiden. Netbutikken skal været indrettet på en særlig måde – ellers risikerer man, at køberen ikke vil være bundet af de køb, der foretages. Det betyder blandt andet, at det skal være helt klart for forbrugeren, hvornår et klik betyder, at man forpligter sig til at betale – og at nogle oplysninger skal vises igen, lige inden købet afsluttes. Det bliver også et lovkrav, at netbutikken anvender en bestemt standardformular til at give forbrugerne mulighed for at fortryde – men forbrugerne er ikke tvunget til at bruge den.
- Oplysningerne skal gives på dansk. Det gælder dog kun, hvis netbutikken markedsfører sine varer eller tjenesteydelser på dansk, og hvis forbrugeren ikke har givet udtrykkelig tilladelse til at modtage oplysningerne på et andet sprog.
- Forbrugerens adgang til at benytte sig af fortrydelsesretten, hvis oplysningspligten ikke overholdes, udvides. Forbrugerens absolutte frist for at fortryde sit køb bliver forlænget fra de nuværende 3 måneder til 12 måneder, hvis netbutikken ikke har oplyst om fortrydelsesretten. Det bliver derfor endnu vigtigere at sikre, at forbrugerne får korrekt information om fortrydelsesretten. I de tilfælde bevarer forbrugeren også sin fortrydelsesret, selvom forbrugeren har brugt varen (- dog kan der eventuelt fratrækkes en værdiforringelse som følge af brugen). Risikoen ved ikke at overholde reglerne bliver derfor noget større.
- Skærpede sanktioner. Der indføres skærpede sanktioner, hvis netbutikkerne ikke overholder reglerne. Sanktioner er blandt andet, at forbrugeren i nogle tilfælde ikke er bundet af aftalen (dvs. af deres køb), ligesom der i nogle tilfælde kan idømmes bødestraf.
Ud over ændringerne for netbutikker indføres der også en udvidet oplysningspligt for fysiske butikker, som blandt andet skal oplyse om varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber, den erhvervsdrivendes identitet, at købelovens mangelsregler finder anvendelse og vilkår for betaling.
De oplysningsforpligtelser, der gælder i dag, gælder i vidt omfang også fortsat efter den nye lov.
Hvad gør jeg?
For mange netbutikker vil de ændre regler give et behov for at tilpasse både salgsvilkår og hjemmeside. Det er særligt oplysningsforpligtelserne, der kræver ændringer (og udvidelser). Det kan samtidigt være en god lejlighed til at overveje, om der er andre ting i netbutikkens salgsvilkår, som skal ændres eller opdateres. Ændringerne skal være på plads til den 13. juni 2014, hvor loven træder i kraft. Der er dog ikke noget problem i at ændre hjemmeside og betingelser inden dette tidspunkt.
–oo0oo–
Blogindlægget beskriver nogle hovedpunkter i den nye lovgivning, og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning.
Kontakt Kristian Storgaard:
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Kristian, kan du kontakte ham på kst@kromannreumert.com.
Kristian Storgaard er certificeret IT-advokat og har arbejdet med IT-ret, markedsføring og rettigheder i mange afskygninger de sidste 8 år. Kristian har bred erfaring med IT-ret, IT-aftaler, markedsføring og beskyttelse af persondata. Ud over IT-retten beskæftiger Kristian sig også med immaterialret, særligt inden for ophavsret og varemærker. Kristian underviser også jævnligt i forskellige emner.
