På Facebook’s årlige, officielle konference blev alt nyt fra Facebook afsløret, og der er flere spændende nyheder at dykke ned i. Vi har taget et lille udpluk fra nyhederne, som åbner for nye muligheder, og lidt sjov.
Læs også mere om Facebook annoncering
Nye muligheder og det sjove
#1: Facebook-dating
Facebook melder sig ind i dating-kampen med en ny dating-app. Du vil kunne oprette en dating-profil, der er separat fra din Facebook-profil. Annonceringsmæssigt er der ikke muligheder (endnu), men effekt havde nyheden – Match.com’s aktier faldt en pæn del, da nyheden kom ud.
#2: Facebook Analytics
Du får som annoncør større indsigt i din forretning via Facebook og vil kunne foretage endnu bedre beslutninger – det kan vi lide. Facebook giver Google konkurrence på statistik-området og udnytter, at de har brugernes personlige ID, hvor Googles data baseres ud fra cookies.
#3: Sig det i grupper
Bruger du gerne grupper til at bevare en relation eller skabe opmærksomhed omkring dit brand, kommer her en interessant mulighed. Det bliver muligt at have et “join group plug-in” på din hjemmeside eller i nyhedsbrevet, så du nemt og ret direkte kan få folk til at tilslutte sig gruppen.
#4: Video, video, video
Er du blandt dem, der tjener penge på reklamer i video, skal du helt sikkert se nærmere på denne ret interessante nyhed. Facebook åbner op for flere måder at tjene penge på med video på Facebook, og det giver helt nye muligheder og nye overvejelser i forhold til din brug af YouTube.
#5: Slet dine spor
Det bliver muligt at rydde din historik i Facebook. På den ene side beskytter det brugeren, da dennes adfærd ikke gemmes og kan bruges til markedsføring. På den anden side kan det også betyde, at brugeren får vist en hel masse tilfældige og mindre relevante annoncer.
Se flere af nyhederne her, og bliv klogere på Facebook anno 2018: F8_Announcements_2018