Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Twitter Ads

Kom godt i gang med annoncering på Twitter
Twitter Ads
Annoncér på Twitter

Twitter er et af verdens mest indflydelsesrige sociale medier, hvor folk samles diskutterer og debatterer. På Twitter kan du nå brugerne gennem organiske tweets eller betalte annoncer. 

Twitter-annoncering fungerer bedst, hvis du har en aktiv brugerprofil, hvor du tweeter og interagerer med andre brugerene. Generelt skal du overveje en ekstra gang før du kaster dig ud i annoncering på Twitter – men gør du det ordentligt, så kan du opnå flotte resultater. 

I Become hjælper vi dig gerne med at få mest muligt ud af din annoncering. Skal vi tage en snak om dine muligheder på Twitter?

Virksomheder, der stoler på vores service

Bliv synlig for Twitters brugere

På verdensplan har Twitter 330 mio. brugere. I Danmark er brugertallet 350.000, hvoraf ca. 70.000 er aktive hver dag, fortæller tal fra 2019.

Twitter er altså ikke den største platform vi har, og brugerne består i høj grad af journalister, kommunikationsfolk, politikere og nyhedsinterresserede generelt. Derudover er der en del bloggere, fodboldentusiaster, humorister, kreative folk og dem, der bare gerne vil brokke sig.

På Twitter finder du fællesskaber og møder dem, du er enige og uenige med. Derfor er diskussioner og skænderier på Twitter meget almindelige. Især når emnerne omhandler politik, feminisme, sport og kultur. Vi ser dog at lixtallet på Twitter er en del højere end på de andre sociale medier, hvilket nogen mener, er et udtryk for mere velovervejede og givende diskussioner og tråde.

Tweet, tweet…

Et indlæg på Twitter hedder et ”tweet” og består af korte tekster på max 280 tegn. På Twitter kan man følge hinanden, gå i dialog, like og ”retweete”, hvilket vil sige, at man deler en andens tweet til sine egne følgere.

Man behøver altså ikke være aktiv på Twitter for at følge med. Faktisk gælder det over halvdelen af brugerne, der alene bruger Twitter til at følge med i dagsordener og mennesker, som de interesserer sig for. De tweeter ikke noget selv. Twitter er på den måde en god platform til at holde sig opdateret på nyheder og trends.

Muligheder for annoncering på Twitter

Annoncer på Twitter fungerer som annoncerede tweets, der indgår som almindelige tweets i brugernes twitterfeed – blot markerede som annoncer. Udover tekst kan du bruge kreative elementer som video, GIF’er og konkurrencer. 

Din Twitter-annonce leder brugeren direkte til din hjemmeside eller landingsside, men den kan også lede brugeren til at følge dig, da annoncen altid har din brugerprofil som afsender. Som på andre platforme får du som annoncør mulighed for selv at segmentere din målgruppe og tracke på dine resultater. 

Annoncering på Twitter kræver altså en særlig indsats fra dig. Både fordi du gerne skal have en aktiv brugerprofil, men også fordi annonceformaterne ikke minder om dem på Facebook, Instagram og LinkedIn. Det betyder, at du skal gøre op med dig selv, om du har ressourcer til at lave skræddersyet indhold – samt om det giver mening for dit brand.

Fordele ved at bruge Twitter Ads

Det er muligt at opbygge en god følgerskare, der kan like og retweete dine budskaber, hvis du er god til at gå i dialog og poste relevante tweets. Ved at bruge de rigtige hashtags og være aktiv på de rigtige tidspunker kan du opnå yderligere eksponering. Desuden kan din tilstedeværelse på Twitter være gavnlig for din SEO. 

Hvis din målgruppe er til stede på Twitter, eksempelvis journalister, politikere, meningsdannere eller fodboldfans – så kan du generelt nå dem relativt billigere. Som tidligere nævnt skal du være klar over, at du generelt ikke kommer til at ramme særligt bredt med din annoncering på Twitter, men til gengæld er annoncepriserne på Twitter generelt lavere end på andre platforme.

Rapportering af resultater

Hos Become går vi meget op i, at resultater skal være overskuelige og synlige for kunden. Derfor laver vi løbende rapporteringer, hvor vi præsenterer data og snakker om resultaterne.

Vi laver altid customized rapporter, så vi kan følge med i præcis det, som I gerne vil have. Det kunne eksempelvis være jeres rækkevidde hver måned, hvor mange besøgende I har på jeres hjemmeside, videovisninger eller salg på hjemmesiden på baggrund af jeres annoncer fra Twitter.

Det kan vi hjælpe med

Det er ikke vigtigt om du er helt ny på Twitter eller allerede tweeter der ud af. Vi hjælper dig på det niveau, du er. Det er i vores bedste interesse at finde det annonceringsniveau, der giver mest mening for dig. 

Vi hjælper med alt fra opsætning af annoncer til løbende optimering og overvågning af kampagner. Det kan være du allerede har noget eksisterende materiale, vi kan tage udgangspunkt i? Ellers hjælper vi med at bygge noget godt op fra bunden. 

Et samarbejde med Become

I Become er vi specialister i annoncering på sociale medier. Vi hjælper dig med at skræddersy en strategi, der passer til dig og din virksomehed. Du bliver tilknyttet en eller flere specialister, der arbejder målrettet efter at opnå dine ønsker og mål. 

Det er dig, der lægger budgettet – vi får det optimale ud af dine annoncekroner. Det hele foregår med løbende dialog, sparring og rapportering, så du trygt kan følge med i forløbet.

Du er velkommen til at sende os en besked eller ringe til os, hvis du har spørgsmål til Twitter eller lyst til en uforpligtende snak om digital markedsføring. 

Indholdsfortegnelse

Del opslaget:

Skal vi tage en uforpligtende snak?

Tobias Olesen

Kundechef & Partner