Kom til ChatGPT-workshop i Aarhus
Dato: Tirsdag d. 31. oktober.
Oplever du at analysearbejde kan tage, hvad der føles som evighed at udføre? Har du en webshop, som du gerne vil optimere? Og vil du gerne blive klogere på, hvordan ChatGPT kan give dig resultater på nul komma fem? Så er denne workshop noget for dig.
Ved brug af AI kan du nemt og hurtigt visualisere alt fra fx gennemsnitlig ordreværdi til omsætning fordelt på eksempelvis ugedage. Og det er slet ikke alt – du kan også få indblik i, hvilke byer du har flest kunder i, eller hvor mange eksponeringer der skal til for at skabe et salg. Du kan også sammenligne, hvordan dine linkannoncer klarer sig i forhold til videoannoncer. Mulighederne er mange.
Vi viser også, hvordan du anonymiserer data inden du uploader til ChatGPT.
Formålet med workshoppen er, at du kan blive klogere på sprogrobottens mange muligheder, få det hele ind under huden og få svar på konkrete spørgsmål.
Vi starter med én times oplæg. Derefter kan du finde din computer frem, afprøve dine nye læringer eller stille spørgsmål til vores 2 konsulenter, der går rundt for at hjælpe. Vil du kun høre oplægget, så er du velkommen til at liste ud efter den første time.
Hvorfor skal du komme med?
- Du får konkrete idéer til at implementere ChatGPT og AI i din virksomhed
- Opnå værdifulde indsigter i din webshop – og få visualiseret din data
- Mulighed for at stille spørgsmål og arbejde med den viden, du har tilegnet dig
Hvem er det relevant for?
Workshoppen henvender sig til marketingchefer og marketingansvarlige for webshops og ecommerce.
Da vi har et begrænset antal pladser, er ChatGPT-workshoppen forbeholdt for ovenstående 👆
Program for eventet
- O8.00 – 08.30: Drop-in, morgenkaffe og croissanter
- 08:30 – 09.30: Oplæg: Få AI til at visualisere værdifuld data
- 09.30 – 10.30: Åbent for spørgsmål og hands-on arbejde med ChatGPT
Du er velkommen til at liste af efter oplægget, hvis du ikke har spørgsmål.
Praktisk
Pris: Det er gratis at deltage – husk tilmelding.
Medbring gerne egen computer 💻
Oplægsholder: Kenneth Sangill og Maja Bonde som support
Tid: Tirsdag d. 31. oktober. kl. 8
Sted: Skejby Nordlandsvej 309, 8200 Aarhus N