Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

6 typer af blogindlæg dine kunder vil blive glade for at få serveret

Tak fordi du læser med hos det måske bedste SEO bureau. Mange virksomheder står med det problem, at de ikke ved, hvilken type indhold, de skal servere for deres kunder for at opretholde deres interesse.

Mange falder hurtigt ind i en rutine, hvor de vælger den samme type blogindlæg igen og igen, fordi det tidligere har skabt succes. I starten går det måske meget godt, men efter noget tid bliver det ensformigt – produktionen såvel som indholdet kommer til at virke umotiveret og rutine-agtigt. Kender du det?

Her kan du få seks konkrete eksempler på varierede typer af blogindlæg, som du med fordel kan gøre brug af for at engagere dine kunder mest muligt, så de ikke mister interessen.

Du kan således få inspiration til at skrive andre typer af blogindlæg end dem, du måske er vant til. Vi giver dig konkrete eksempler på de nævnte blogindlæg, så du kan få bedre forståelse for strukturen. Som B2B-virksomhed er disse blogindlæg skrevet til brug af andre virksomheder, men B2C-virksomheder kan også sagtens anvende alle disse typer til at skabe værdi for deres kunder og positionere sig som brand.

1. Liste- eller punktindlæg



Det blogindlæg, du læser lige nu, er et eksempel på et listeindlæg. Undersøgelser har vist, at blogindlæg bestående af punkter eller lister – især dem med tal i overskriften – har tendens til at blive læst og delt oftere end andre typer af indhold. Og det er der en god grund til. Lister og punktopstillinger er lavet til nettet – de små sektioner afgrænset af overskrifter gør, at det kan nemt skimmes, og det er nemt at overskue, hvor langt du er kommet, og hvor meget du har tilbage.

Dine kunder vil derfor finde et liste- eller punktindlæg nemt at tilgå, og de vil derfor også have større tendens til at dele det på sociale medier, hvis de finder indholdet relevant.

Nedenfor kan du se tre eksempler på denne type af blogindlæg:

 

2. Sådan-gør-du-indlæg



En anden type blogindlæg, som også befinder sig inden for kategorien ”godt indhold”, er indlæg, som beskriver en proces. Så længe blogindlæggets indhold er relevant for dine kunder, vil blogindlæg som disse have stor praktisk værdi.

Samtidig opbygger du troværdighed med disse indlæg, og det vil altid være nogle, dine kunder kan komme tilbage til – og stadig finde nyttige. Når du skriver denne type blogindlæg, skal du huske at tænke på, hvad dine kunder faktisk gerne vil vide, i stedet for hvad du gerne vil fortælle dem. Overskrifter, der begynder med ”sådan”, skal kunne opfylde dine kunders behov i forhold til, hvad der er relevant for dem at vide.

Se konkrete eksempler her:

 

3. Tips-indlæg



Tænk på tips-indlæg som en form for blanding mellem et listeindlæg og et sådan-gør-du-indlæg. Sådanne blogindlæg er nemlig stadig nemme at skimme, fordi de typisk vil følge en punktopstilling, og samtidig er de anvendelige over en lang periode, så dine kunder kan vende tilbage til dem.

En liste med hurtige, nyttige tips kan ikke blot skabe værdi for dine kunder, men du kan også dele de forskellige tips op og gøre dem til en stribe af forskellige opslag på sociale medier, bruge dem i dine nyhedsbreve eller lave et slideshow og putte dem i Slideshare. På den måde kan du anvende det samme indhold på flere forskellige kanaler – og derved nå ud til forskellige typer af publikum.

Her er to eksempler på indlæg med tips og råd:

 

4. Gæsteindlæg



Brug nogle af de andre kontakter, du har (eller tag kontakt) til personer, som er eksperter inden for et fagområde, som har forbindelse til din virksomhed. Få denne fagperson til at skrive et blogindlæg om et givent emne, eller stil vedkommende spørgsmål, hvorefter du kan skrive et blogindlæg ud fra de svar, han eller hun giver.

Det er fordelagtigt for alle parter, da I får begge opbygget troværdighed og positionering. Og igen – hvis blot indholdet er relevant for dine kunder, vil det øge brandkendskabet og tilliden mellem jer.
Her kan du se et eksempel på et gæsteindlæg:

 

5. Nyhedsindlæg



Blogindlæg er et godt redskab til at promovere nyheder af forskellig art. I en B2B-virksomhed vil nyhedsstrømmen primært være baseret på nye tiltag og funktioner inden for det område, I opererer i.

B2C-virksomheder vil i stedet kunne skrive nyhedsindlæg om nye produkter eller praktiske ændringer.

Nyhedsindlæg fungerer således som en service til dine kunder, hvor du holder dem opdateret, hvilket de i de fleste tilfælde vil sætte stor pris på.

Her er et eksempel på et nyhedsindlæg:

6. Begivenhedsindlæg



Begivenhedsrelaterede blogindlæg kan give din strøm af blogindlæg et boost, og et blogindlæg bliver næppe mere aktuelt, end hvis du publicerer det i forbindelse med en stemt begivenhed. Det kan fx være i forbindelse med årstider, højtider og særlige mærkedage – men vigtigst er det, at det stadig har relevans i forhold til din virksomhed og i særdeleshed for dine kunder.

Op til jul er det eksempelvis nærliggende at dele blogindlæg om juleshopping eller julegaver, og den 1. april kan du lave en aprilsnar i form af et blogindlæg. Et begivenhedsindlæg kan dog også kredse om en begivenhed, der er sket i din virksomhed, fx hvis I holder et bestemt foredrag eller en stor konkurrence, eller hvis der er sket andre, ekstraordinære ting.

Her er et par andre eksempler på begivenhedsindlæg:

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: