Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

8 WordPress plugins vi anbefaler

Henrik
Henrik Christiansen
Partner

Når vi laver hjemmesider i WordPress, er der en lang række plugins, vi bruger. Hvilke afhænger selvfølgelig af typen af hjemmeside, for der er er trods alt forskel på, hvad man ønsker ud af f.eks. en statisk hjemmeside kontra en blog.

Fordelen ved disse plugins er, at du ikke skal være programmør eller ekspert for at installere dem. Med WordPress er det super nemt at udvide og forbedre sin egen hjemmeside. En ting der sparer både penge og tid for dig!

Her er så nogle af de plugins vi anbefaler:


Google Analytics for WordPress

Gør det nemmere at se din statistik

Vi bruger altid Google Analytics på vores egne hjemmesider, og vi vil kraftigt anbefale det til alle andre! Det er nemt at bruge, gratis og så giver det alt den statistik du skal bruge. Uanset om du er en talnørd, eller bare gerne vil vide, hvor mange der læser med på din blog. Plugin’et er nemt at sætte op og du er i gang efter få minutter.

Hent Google Analytics for WordPress her


 

WP-DB-Backup

Lav en automatisk sikkerhedskopi af din database

WP-DB-Backup er et af de vigtigste plugins. Især, hvis du driver en blog er det vigtigt at tage sikkerhedskopier af din database, så alt dit hårde arbejde ikke går tabt.

WP-DB-Backup laver og emailer automatisk kopier af din database til dig. Så er der en bekymring mindre at tænke på. Til backup af indholdet på din hjemmeside kan du bruge dette plugin.

Her finder du WP-DB-Backup


 

All in One SEO Pack

Lav søgemaskineoptimering selv

Denne pakke er et must for alle hjemmesider og blogs!

Med All in One SEO Pack kan du selv nemt søgemaskineoptimere din hjemmeside. Det er selvfølgelig ikke som at få en professionel til det, men langt hen ad vejen giver dette plugin dig muligheden for at forbedre din placering i søgemaskinerne. Det giver dig blandt andet mulighed for at forbedre dine links, tags, titler, meta beskrivelser og meget mere. På den måde kan du sparer tid på at lave SEO.

Du kan finde All in One SEO Pack her
 

Google XML Sitemaps

Gør det nemmere for søgemaskinerne at indexere din hjemmeside

Google XML Sitemaps er et lille plugin, der generer et sitemap, så søgemaskiner som Google, Bing og Yahoo nemmere kan indexere din hjemmeside. Det gør, at du nemmere og hurtigere bliver optaget i søgemaskinerne med nyt indhold. Det er et lille plugin, men et du bør installere, når du opretter din hjemmeside eller blog.

Du kan downloade Google XML Sitemaps her
 


W3 Total Cache

Gør din hjemmeside hurtigere

Med W3 Total Cache serverer du en statisk udgave af din hjemmeside for dine besøgende. I praksis betyder det hurtigere loadtid og mindre belastning på din server. At din hjemmeside loader hurtigt forbedrer også folks oplevelse, når de besøger din hjemmeside – og det er jo altid godt 🙂

Find W3 Total Cache her
 


WP Smush.it

Skær overflødige kilobytes på dine billeder

Dette plugin er super godt, hvis du driver en blog. Det sørger for, at dine billeder fylder mindre, ved at skære meta data og overflødigt fyld fra. Og det hele sker automatisk, når man først har installeret det!

Især, hvis du har mange billeder på din hjemmeside, vil dette plugin gøre dit site hurtigere og udover at give en bedre brugeroplevelse, er det også noget Google lægger vægt på, når du bliver rangeret i søgemaskinen.

Du kan downloade WP Smush.it her
 


Contact Form 7

En kontaktformular til din hjemmeside

Hvis din hjemmeside eller blog ikke allerede har en kontaktside, har du her en rigtig god mulighed for selv at lave en. Det kan også være, du ønsker kontaktformularer på andre sider, eller simple feedback-formularer.

Contact Form 7 kan forbedre kommunikationen med brugerne af din hjemmeside og det kan give øget salg eller engagement på din hjemmeside.

Du kan finde Contact Form 7 her
 


Thank Me Later

Send en email til alle der kommenterer din blog

Thank Me Later er et godt plugin, hvis du har en blog. Det giver dig muligheden for at sende emails til folk, der kommenterer din blog. Du vælge selv hvor lang tid efter og hvor mange emails, der skal sendes.

Vi bruger selv dette plugin på guerillamarketing.dk, og det hjælper med at engagere læserne, så der kommer flere kommentarer.

Hent Thank Me Later her
 
Der er selvfølgelig mange andre brugbare plugins, som alle kan spare dig en masse ekstra arbejde og forbedrer oplevelsen på din hjemmeside.

Kom gerne med andre eksempler, hvis du synes, jeg har undladt noget vigtigt.

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: