Hos Compell har vi længe gået med et ønske om at ”give noget igen” til et godt formål eller til virksomheder, der netop støtter et sådant. Men for os handler det om mere og andet, end blot at give en pose penge. Selvom penge kan hjælpe et godt stykke hen ad vejen, mener vi nemlig, at man med viden og erfaring i støttekassen kan skabe værdi, som også skaber udvikling fremadrettet.
Vi er derfor super glade for at have indgået et spændende samarbejde med LEAD THE TALENT, som er et før-leder talentudviklingsprogram, udviklet i samarbejde med en række offentlige og private virksomheder som f.eks. Arla, Falck og Kriminalforsorgen.
LEAD THE TALENT – Mangfoldighed er vejen frem!
I 2011 blev 96.310 etniske danskere ledere. Blot 166 nydanskere gjorde det samme…
Formålet med LEAD THE TALENTs program er at skabe større mangfoldighed på ledergange og i bestyrelser i danske virksomheder. Derfor er LEAD THE TALENT åbent for alle etniciteter. Fælles for deltagerne er, at de besidder det råstof, der skal til for at skabe en god leder. Hos LEAD THE TALENT tror man nemlig på, at ledere skal uddannes på baggrund af potentiale, og ikke deres etnicitet.
Lederudviklingsprogrammet fungerer ved at deltagerne enten bliver indstillet af personer i deres netværk eller selv ansøger om en plads. Der udvælges 20 af de dygtigste talenter til programmet, der bl.a. indeholder moduler med personlig coaching samt undervisning i projektledelse, ledelse af kreative processer, ledelse i politiske organisationer, workshops med kompleks problemløsning og en afsluttende 48-timers eksamen.
Programmet gennemføres for 3. gang i 2015.
Tid, viden og erfaring for en god sag
Hos Compell er vi begejstrede for samarbejdet og glæder os over at kunne hjælpe LEAD THE TALENT et skridt videre på vejen ved at dele ud af det, vi gør bedst. Samarbejdet går i al sin enkelhed ud på, at vi sponsorerer arbejdstimer til at hjælpe dem med:
- Opsætning af nyt website
- opsætning af e-mail markedsføring
- opstart af sociale medier
- online annoncering
- rådgivning om online markedsføring generelt.
Formålet hermed er at skabe eksponering af og samtale om LEAD THE TALENT (og deres spritnye visuelle identitet leveret af Creative Panda) til og blandt de rette mennesker og samtidig give virksomheden en række brugbare værktøjer og platforme, som de kan bruge fremadrettet.
Alt er muligt når man samarbejder med Compell. Vi er blevet udfordret på vores tanker omkring hjemmesiden og den markedsføring, vi havde tiltænkt. Vi har virkelig følt, at teamet har gjort alt for at få de ting, vi ønskede til at ske. Hjælpsomme, effektive og professionelle – hvad mere kan man forlange! Og jeg synes, vi er endt med et super godt resultat – det er virkelig noget, vi er stolte af. Det er et ungt team, der virkelig kan deres kram!
-Ahmet Günes, projektleder i LEAD THE TALENT
Indstil et ledertalent
Kender du et ledertalent, der ville have gavn af LEAD THE TALENTS udviklingsprogram? Du kan du indstille vedkommende lige her: http://www.leadthetalent.dk/indstil-et-talent/