Et nyhedsbrev er på en gang en simpel og en ganske kompliceret størrelse. Når det fungerer optimalt, er det indbydende nemt at overskue, velformuleret og fyldt med relevant indhold afstemt modtagerne og det formål, du har med nyhedsbrevet som afsender.
At nå frem til det resultat kan dog være lidt af en udfordring – ikke mindst fordi nyhedsbreve er lig med deadlines. Når en deadline nærmer sig med hastige skridt, er det umådeligt nemt at glemme en detalje eller to, der faktisk betyder en del for modtagelsen af nyhedsbrevet. Det er rigtigt ærgerligt, når man har investeret sig selv i at lave et godt materiale.
Derfor har vi udarbejdet den ultimative tjekliste til udsendelse af nyhedsbreve. Brug den, når du skal sende dit næste nyhedsbrev ud – så er du sikker på at undgå typiske fejl, inden du klikker ‘send’.
Tjek din template
(tjek følgende, når du bruger en ny template)
- Sørg for, at menuelementer fra website, der er en del af templaten, fungerer korrekt
- Sørg for, at ikoner til deling på sociale medier fungerer korrekt
- Sørg for, at rettelser til tilmelding, afmelding samt deling af nyhedsbrev fungerer korrekt
- Kør spamtest, og tjek, at nyhedsbrevets template fungerer i alle store mailklienter
- Tjek, at templaten fungerer på smart phones og hos modtagere, der har valgt billedvisning fra
Tjek udsendelsestidspunktet
(tjek altid)
- Tjek, hvornår nyhedsbrevet skal sendes ud (dato og klokkeslæt)
Tjek dit formål
(tjek altid)
- Afstem nyhedsbrevets indhold til det formål, du har med det (e. g. at sælge et produkt, tilbyde ny/eksklusiv viden, opbygge kunderelationer, skabe trafik til hjemmeside etc.).
- Sørg for, at der er ét klart Call to action forbundet med hvert indlæg.
- Tjek, at du giver modtagerne god grund til at foretage den handling, dit Call to action lægger op til.
Tjek dit indhold
(tjek altid)
- Er nyhedsbrevet overordnede titel kort, ligetil at forstå og indbydende?
- Er alle introtekster i nyhedsbrevet korte, sigende og indbydende ift til videre læsning?
- Kommer den vigtigste information først, så dit budskab har optimal chance for at komme igennem?
- Er alle artikler sat op som optimale webtekster? (lette at overskue, opdelt i mange afsnit m. undertitler)
- Fungerer den valgte grafik/de valgte billeder til at understøtte artiklens pointe?
- Er den enkelte artikels konklusion klart formuleret?
- Er der en rød tråd i den enkelte artikel? (sammenhold indledning og konklusion)
- Er der læst korrektur på nyhedsbrevets indhold og på alle artikler, der linkes til i nyhedsbrevet?
- Er alle artikler publiceret (så der kan linkes korrekt til dem)?
Tjek dine modtagere
(tjek altid)
- Er modtagerlisten opdateret?
- Er de korrekte modtagersegmenter valgt?
Tjek med en testmail
(tjek altid)
- Er afsendernavnet det rigtige?
- Er afsenders e-mail den rigtige?
- (Hvis anvendt) Fungerer personaliserede felter med modtagernes navne e.l. korrekt?
- Er emnelinjen for nyhedsbrevet velformuleret, sigende og indbydende ift til videre læsning?
Tjek din tracking og betaling
(tjek altid)
- Er kampagnen navngivet med unikt navn, så den nemt kan trackes?
- Er Google Analytics tracking opsat korrekt?
- Tjek, at betalingsinformationer er sat korrekt op i dit nyhedsbrevssystem
Tjek dine links
(tjek altid)
- Klik på ALLE links, og tjek, at de virker
- Tjek, at alle links peger på de korrekte sider
- Sørg for, at alle billeder er klikbare
Tjek rabatkoder og tilbud
(tjek kun, når nyhedsbrevet indeholder rabatter og tilbud)
- Tjek, at rabatkoder er sat op, og at de fungerer
- Tjek at tilbuddets betingelser er formidlet korrekt
Tjek med en splittest
(tjek, når A/B-splittest vurderes til at være relevant)
- Vurder, om nyhedsbrevet skal splittestes på emnefelt eller indhold
- Vurder, om du vil teste op mod klikrate eller åbningsrate
- Tjek, at A/B-splittest er sendt til en mindre gruppe modtagere, før nyhedsbrevet sendes til alle
Tjek feedback og godkendelser
(tjek altid)
- Skal der sendes testmails ud til nogen? Hvis ja, hvem og er de sendt?
- Har du modtaget den aftalte feedback fra alle, der har fået en testmail?
- Tjek, hvem der skal godkende nyhedsbrevet, og sørg for at få et ‘final go’ fra denne
Få den ultimative tjekliste til nyhedsbreve som pdf her. Den er printklar, så du kan tage den i brug med det samme og ved alle fremtidige udsendelser.
Har vi glemt noget?
For os er det ultimative noget, der er i konstant udvikling og hele tiden bliver endnu bedre, så hvis du har et punkt, vi skal føje til tjeklisten, må du meget gerne dele det med os.