Internettet er fuld af løgn. Det har det alle dage været, men løgnene er med de sociale mediers udbredelse blevet langt lettere at publicere og sprede. Du har gjort det, jeg har gjort det, suspekte blogs har gjort det, de store medier har gjort det, alle har gjort det.
Ikke fordi du og jeg (nødvendigvis) er ondsindede løgnere, men fordi en andens løgn er så spændende, forargende, foruroligende, sjov, underholdende eller forenelig med vores eget verdensbillede, at vi bare må dele den hurtigst muligt, når vi ser den.
Eller bare fordi løgnen giver flere klik.
Løgne fra ugen der gik
Et par eksempler på mere eller mindre alvorlige løgne, der røg de sociale medier rundt i den forgangne uge:
“Nu blokerer Apple alle online-annoncer!”
Denne har mest floreret i markedsføringskredse, men her har den til gengæld skabt vild og ubegrundet panik. Med den seneste opdatering af Apples styresystemer, gør Apple det en smule nemmere at installere adblockers på sin iPhone ved, i princippet, at åbne op for at app-producenter kan lave “ad block apps”.
Det er på mystisk vis blevet til, at alle annoncer nu helt automatisk vil være blokeret på iPhones, og har givet absurde overskrifter som “Nu fjerner Apple alle internetreklamer – og gulvtæppet under Google” fra store medier. Det er i bedste fald en sensationalistisk udlægning af realiteterne og i værste fald en lodret løgn.
For det første er det slet ikke automatisk, og det vil derfor stadig være langt fra alle iPhone-brugere, der blokerer annoncer. For det andet ville Google på ingen måde bare lade Apple tage deres levebrød, hvis det var tilfældet. Det vil f.eks. være teknisk muligt for Google at tvinge adblock-brugere til at se videoreklamer i fuld længde.
Bliver det lettere for nogle brugere at blokere annoncer? Ja. Er der grund til vild panik? Nej.
“Facebook laver en dislike-knap!”
Den her var vi selv en anelse for hurtige på aftrækkeren med (for hey, man kan da stole på det, når The Guardian skriver det, ikk’?). Fordele og ulemper ved en dislike-knap har været diskuteret, siden Facebook indførte like-knappen. Facebook har altid holdt fast på, at Facebook skal være et positivt sted og en dislike-knap derfor ikke hører hjemme, da den gør det alt for nemt at sprede negativitet. Derfor er det naturligvis en stor nyhed, når dislike-knappen alligevel bliver indført.
Faktum er bare, at der ikke kommer nogen dislike-knap.
Udtalelsen fra Mark Zuckerberg, der satte gang i løgnen, går på, at de anerkender et behov for let at kunne udtrykke empati og medfølelse med en dårlig situation. Det er så akavet at give “min hund er død” et like. Derfor arbejder de på et alternativ til like-knappen til det formål, omend den præcise funktion ikke er på plads. Én ting er dog helt klart: Det bliver ikke en dislike-knap.
“Flygtninge i Tyskland har ISIS-flag!”
Noget mere alvorligt end de to andre: Et billede af en mellemøstligt udseende mand, der svinger et ISIS-flag efter tysk politi, går de sociale medier rundt med teksten “And so It begins…ISIS Flag Among Refugees in Germany”. Billedet bliver ukritisk delt som bevis på, at det vrimler med ISIS-selvmordsterrorister blandt de mange flygtninge.
Billedet er imidlertid, som en omvendt billedsøgning på Google afslører, fra en salafist-demonstration i 2012, og har altså intet med den nuværende flygtningestrøm at gøre.
I samme boldgade har vi for nylig set bl.a. et billede af skrald efterladt af flygtninge i vejkanten ved Rødekro, der viste sig at være et billede fra Ungarn, og videoen hvor en muslim fejrer sit nyligt erhvervede statsborgerskab ved at lade vandet på Dannebrog, der så skræmmende åbenlyst var lagt op med falsk afsender.
Om denne type løgn er politisk motiveret eller bare har til formål at “sætte gang i tingene” skal jeg ikke gisne yderligere om her, men det er skræmmende, så let had kan spredes på et falsk grundlag.
Hvad skal man gøre ved det?
Tja, det forsvinder ikke. Medierne lever af klik, journalisterne bliver evalueret på antal læsere af deres artikler, og alle vi andre opsøger det sensationelle, debat og skænderier, fordi vi ikke kan lade være.
Det er op til dig at være varsom, og derfor skal der herfra lyde et par opfordringer:
- Vær skeptisk
Altid. Hele tiden. Over for alt. Også det, der passer med dit verdensbillede i øvrigt. - Læs mere end overskrifter
Alle overskrifter (dette blogindlægs inklusiv) er specialdesignet til at få dit klik, og de giver derfor ofte en meget ensidig og “sat-på-spidsen”-version af den reelle historie – nøjagtig som forsideoverskrifter altid har gjort det. Læs hele historien. - Kildekritik, for pokker!
Ja, der er ting, de store medier ikke fortæller – ofte fordi de ikke kan verificere dem, om historien så er sand eller ej – men det gør ikke en eller anden tilfældig blog mere troværdig. Og nej, Facebook-siden “Apple Danmark” med 12 likes og ingen anden information har nok ikke tænkt sig at give dig en iPhone, hvis du deler deres opslag. - Undersøg sagen nærmere
Som det så tydeligt fremgår af eksemplerne ovenfor, kan ellers troværdige kilder meget let få tingene galt i halsen. Find andre, der fortæller om nyheden. Google om Apple nu også kører den der konkurrence i Danmark. Se Zuckerberg selv fortælle om “dislike-knappen”. - Tænk dig om, før du kommenterer eller deler
As the saying goes: “Tænk én gang før du handler, to gange før du taler og tre gange før du skriver noget på Facebook.”
Og ha’ så en god weekend! 🙂
