Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

En simpel liste til en bedre hjemmeside

En simpel liste til en bedre hjemmeside
Henrik Christiansen
Partner

Her er en øvelse, som jeg ofte laver med kunder, og for vores egne hjemmesider.
Det er super simpelt, og du behøver ikke andet end sund fornuft og noget at skrive på og med.
Kort fortalt, så handler det om at fjerne alle grunde til ikke, at ville købe/kontakte din virksomhed, når man ser på din hjemmeside

Sæt dig godt til rette, og begynd derefter at skrive en liste med alle indvendinger for, hvorfor man ikke skulle kontakte din virksomhed. Lige nu skal du ikke kigge på hjemmesiden eller fokusere på en bestemt retning. På nuværende tidspunkt er det vigtigste, at du sørger for at få alle grunde med. Det inkluderer også dem som du selv synes er værdiløse (hvilket sikkert er mange af dem).

Denne øvelse sætter dig i kundens sted, og ser dine budskaber med en kundes øjne. Husk det!

Her er nogle bud fra hoften:

  • Kan jeg stole på firmaet / hvem står bag?
  • Er de dygtige nok til at hjælpe mig?
  • Har de hjulpet en virksomhed som min før?
  • Hvis jeg køber nu kan jeg så stadigvæk få hjælp om et år?
  • Er de til at komme i kontakt med?


Når du har lavet en lang liste, skal du til at se på din hjemmeside. Ideen er nu, at sørge for at hjemmesiden fjerner hver af disse indsigelser.
Her er nogle løsningsforslag på den ovenstående liste:

Kan jeg stole på firmaet / hvem står bag?
Vis ansigter, jeres adresse, CVR-nummer eller andet der viser, at det er en troværdig virksomhed. Kundeudtalelser er også med til at give troværdighed. Vi har for eksempel hos Beruf en “Om os” side, som viser vores medarbejdere og fortæller vores filosofi.

Er de dygtige nok til at hjælpe mig?
Fremvis tidligere udført arbejde, cases, billeder sammen med glade kunder eller andet, der igen viser jer som professionelle og det rigtige valg. Du kan lade dig inspirere af vores “Reference” side, som viser hvilke kunder vi har arbejdet med.

Har de hjulpet en virksomhed som min før?
Fortæl hvilke virksomheder / brancher I specifikt har hjulpet.

Hvis jeg køber nu, kan jeg så stadig få hjælp om et år?
Hvis I har eksisteret nogle år, så fortæl det. Er der kundeservice, prisgaranti, gratis retur, fortrydelsesret eller andet, så sørg for at tydeliggøre det på hjemmesiden.

Er de til at komme i kontakt med?
For at gøre det let for den besøgende, så sørg altid for at fremvise tydeligt telefonnummer, email, formularer, chat eller andre kontaktmuligheder synligt på hjemmesiden.
Hos Beruf har vi vores oplysninger i footer samt i toppen af hjemmesiden.

Så er listen lavet. Ryk på den!

Når du har svaret på alle indsigelser sidder du tilbage med en masse gode ideer og forbedringer til hjemmesiden. Prioriter nu listen, så de lette ting bliver ændret med det samme. Det er ofte tekst, der kan hjælpe med en masse af punkterne. Dem bør du selv kunne lave med det samme.
Resten skal der laves en plan for, så du sikrer dig at det hele bliver implementeret.

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: