Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Har du mistet kunder? Sådan kan du få dem tilbage!

Hvordan reetablerer du kontakten med kunder, som ikke har handlet hos dig i en længere periode, eller som du helt har mistet som kunder?

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er sværere og dyrere at tiltrække nye kunder, end det er at opretholde de kundeforbindelser, du allerede har.

Undersøgelser har vist, at virksomheder har mellem 60 og 70% chance for at sælge igen til en allerede eksisterende kunde, mens der kun er cirka 20% chance for at omvende en søgende til en værdifuld kunde.

Det giver således god mening at fokusere på at holde dine eksisterende kunder tilfredse – især dem, der måske er på vej væk. Husk på, at tilfredse kunder er lig med en succesfuld virksomhed.

Vi giver dig fire gode tips, som kan hjælpe dig med at genvinde dine tidligere kunders opmærksomhed.

Hør mere om, hvad vi kan hjælpe dig med som Google Ads bureau

Få deres opmærksomhed



For at genoprette kontakten med dine tidligere kunder, er det vigtigt at finde ud af, hvad ved din virksomhed der fangede deres opmærksomhed i første omgang. For eksempel hvis dine kunder kan lide at få tips om dine produkter visuelt, så vil webinarer eller videoer typisk være den mest effektive måde at nå dem.

Har du ikke denne viden om dine kunder? Så kan du gå lidt mere overordnet til opgaven.

Find ud af, hvilken kanal der vil være den mest optimale til at få kontakt til dine kunder. Vi kan tage nyhedsbreve som eksempel. Her kan du udsende personlige, målrettede mails for at etablere kontakt. Du kan med fordel minde dem om alle de fordele, dine produkter eller services har – eller finde på nye fordele, der kun gælder for kunder, der ikke har handlet i lang tid.

Når du har fundet ud af, hvad der tiltrækker dine kunder, og hvor du vil prøve at genvinde deres interesse, kan du begynde at engagere dem på ny.

Især de personlige referencer i fx nyhedsbreve kan få dine kunders interesseniveau tilbage på sporet. Det har vi tidligere skrevet et par blogindlæg om. Her kan du læse om tre tips til at gøre dine nyhedsbreve mere personlige, og her kan du blive klogere på, hvorfor det er vigtigt at anvende personlig kommunikation i din online markedsføring.

Skab indhold



Når du har fundet ud af, hvor du bedst kan nå ud til dine kunder, skal du have skabt noget indhold, som kan bakke det op. Indhold er med til at skabe kundeloyalitet. Blogindlæg, nyhedsbreve, gratis e-bogsmateriale, personlige opslag, video og webinarer er blot eksempler på indhold, som kan være med til at engagere dine kunder. Du behøver ikke at kaste dig over dem alle, men fx er mailflows og videomarkedsføring typer af indhold, som i høj grad kan skabe engagement.

Brug forskellige typer af indhold til både at promovere nye produkter og kampagner samt give dine kunder en bid personlighed ved fx at dele et billede eller en begivenhed, som er særlig vigtig for din virksomhed. Du kan også bruge indholdet til at sætte fokus på din kundeservice og til at vise, hvordan dine produkter eller services opfylder nogle af de behov, dine kunder har.

Det at skabe indhold behøver ikke at være en lang og besværlig proces. Her kan du blive klogere på, hvordan du bedst udnytter dit indhold.

Vær din kundes højre hånd



Hver eneste interaktion, du foretager dig, bør være målrettet. Sæt tid af til at finde ud af, hvilket indhold der vil være det mest fordelagtige og værdifulde, før du derigennem forsøger at nå dine kunder.

Lyt til dine kunder og forstå deres problemstillinger, så du bedre kan hjælpe dem med at takle deres udfordringer. Der er desværre en grænse for dine muligheder for at vinde mistede kunder tilbage, så lav forarbejdet grundigt, så du udnytter din bedste chance. Vær derfor til stede og yd den bedst mulige kundeservice. Små ting kan gøre den store forskel – fx hurtigt at svare på kundehenvendelser og beskeder på sociale medier eller at have udvidet telefontid, så dine kunder kan få hjælp, hvis de har brug for det.

På den måde viser du dine kunder, at du er engageret og interesseret i jeres indbyrdes forhold og deres kundeoplevelse.

En sidste udvej: Få feedback



Hvad nu, hvis du har fulgt de tre foregående tips, men det stadig ikke ser ud som om, du kan vinde dine kunder tilbage?

For det første er det en svær proces, og det er desværre ikke altid, det lykkes.

Der er dog ingen grund til at give op endnu. Du har altid den mulighed, at du kan spørge dine kunder.

Det kan du fx gøre via telefon, spørgeskemaer, sociale medier, osv. Spørg dem, hvorfor de ikke har handlet længe eller helt har mistet interessen, så du kan lave ændringer baseret på deres oplevelser. Det viser også, at du stadig interesserer dig for dine kunders mening, selv når det ikke lige fungerede.

Når kunder vælger at handle med din virksomhed, investerer de ikke blot penge, men også tillid. Brug denne guide til at begynde at genoprette en forbindelse med eksisterende og frafaldende kunder og til at opbygge et brand, som går lige så meget op i de eksisterende kunder som i at skaffe nye.

Er du i tvivl om, hvordan du griber opgaven an, er du altid velkommen til at kontakte os.

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: