Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Mål effekten af dine Facebook-annoncer – nu også ved offline køb!

Bjarke_2022
Bjarke Bekhøj
Direktør & Partner

Med Facebook Ads‘s nye funktion – Offline Events – øger du muligheden for at komme sandheden om dine kunders købsmønstre et skridt nærmere. Offline Events måler sammenhængen mellem din Facebook-annonce og offline køb/offline konverteringer foretaget i din fysiske butik, via telefonsalg eller på anden offline vis.
Er din Facebook-annonce pengene værd? Det har længe været en udfordring at få håndfaste beviser på, om og hvor meget virksomheden profiterer af annonceringen på Facebook.
Det er nemlig de færreste handler, der trækker en lige linje fra kundens klik på din Facebook-annonce til det endelige køb. Mange kunder, der ser reklamer og annoncer online, tager stadig turen til den fysiske butik for at købe en vare, hvis de da ikke bestiller den over telefonen.
Dette offline købsmønster efterlader huller i dine data. Og det betyder, at den vigtige viden om sammenhænge mellem dit annoncebudget på Facebook og din totale profit, baserer sig mere på gætværk end fakta. Facebook Offline Events udfylder hullerne i dine data og giver dig langt bedre indblik i dine kunders rejse.

Sådan kommer du i gang med Offline Events

Du skal bruge:

  • en Facebook-annoncekonto (for at kunne køre annoncer på Facebook)
  • en Business Manager-konto (for at kunne dele og styre adgangen til dine annoncekonti, sider og andre aktiver på Facebook)
  • et sæt filer, som du selv skal oprette, med offline-hændelsesdata via din Business Manager.

Se fremgangsmåden i 10 steps her
Offline-hændelsesdata er grupper af data om handlinger foretaget i offline tilstand (fx fysiske køb i din butik). Offline-data indbefatter altså viden, der kan identificere dine kunder.
Det kan være kundens mailadresse, telefonnummer, for- og efternavn, fødselsdato, køn, bopæl eller postnummer. Jo flere kundeoplysninger, du kan få fat i, jo større er sandsynligheden for, at Facebook Offline Events kan spore sammenhængen mellem din annonce og det fysiske (offline) køb.

Kunden skal dele informationer – og du skal bane vejen

Metoden i den nye Facebook-funktion er et stort spring i forhold til hidtidige muligheder, men der er en række begrænsninger og forbehold i ligningen. Analyseresultatet er stadig ”blot” korrelationer, der viser tendenser og ikke direkte årsagssammenhæng – omend på et mere kvalificeret grundlag end tidligere. Nedenstående liste er blot eksempler på forhindringer i jagten på sammenhængen mellem Facebook-annoncen og købet:

  • Hvis din virksomhed fx annoncerer på forskellige platforme og medier på samme tid, kan du ikke sikre dig, at det rent faktisk var Facebook-annoncen, der førte til salget.
  • Hvis kunderne bevidst eller ubevidst ikke deler tilstrækkeligt med personlige informationer, som du og Facebook-universet gerne vil have adgang til, bliver sporingen sværere.
  • Hvis kunden ikke har aktiveret sin mobiltelefons placeringstjeneste, så man kan se, at de har været i butikken.
  • Hvis de betaler kontant.

Så udfordringen er at udvikle strategier, der får kunderne til at afgive den vigtige viden. Vejen derhen vil variere, da det det i høj grad kommer an på, hvilken forretning og hvilke kundetyper, der er tale om. Et par gængse metoder er:

  • at indføre kundekort, som scannes eller registreres ved hvert køb
  • at tilbyde tilmelding til nyhedsbrev, SMS-klub, konkurrencer eller noget fjerde, der kræver, at kunden deler sin e-mail eller telefonnummer.

Inden for de etiske og juridiske rammer er det vel nærmest kun fantasien, der begrænser, hvordan du hjælper Offline Events med at forbinde prikkerne.

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: