Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Hvorfor udvikle din online forretning

6 muligheder for din forretning

At være online, være i kontakt med venner, købe gaver og rejser, finde arbejde eller finde svar på spørgsmål er nogle af internettes mange muligheder for den private bruger. Mange milliarder mennesker indtaster hver dag de velkendte tre gange w og ifølge Danmarks Statistik havde mere end 8 af 10 familier i Danmark adgang til internettet i 2010. Dette giver et enormt potentiale for forretningsverdenen, hvor enhver virksomhed bør værdsætte og gennemtænke, hvordan de kan udvikle deres online forretning. Her kommer 6 muligheder for dig og din online forretning.

1. Få fakta omkring brugen og brugeren af din hjemmeside

Artikler, tilbud og virksomhedsoplysninger er set på de fleste hjemmesider. Du har måske selv et bud på hvorvidt din hjemmeside er succesfuld eller ej, men ville det ikke være interessant at få uddybende information og fakta omkring brugen af din hjemmeside fx hvilke sider der besøges, hvor dit publikum kommer fra og hvordan de kommer ind på siden. Med denne viden har du fx mulighed for at analysere dig frem til brugerens interesse i siden, lokalisering og adfærd på siden. Det er nemlig ikke ligegyldigt om brugeren er kommet frem til din hjemmeside gennem et søgeord, indtaster adressen eller   gennem et link fra et nyhedsbrev. Dette kan give dig chancen for at effektivisere svagt besøgte sider, målrette din markedsføring og optimere din online markedsføring.

2. Målrette din markedsføring

Med viden omkring brugen og brugeren af din hjemmeside, har du mulighed for at målrette din markedsføring til potentielle kunder. Du har mulighed for at koncentrere din markedsføring i specifikke områder – ned på byniveau.

3. Dukke op på søgninger

Ved at eksplicitere bestemte søgeord kan du gratis eller mod betaling dukke op på fx søgninger på Google. Det vil for et pizzaria blandt andet være relevant at dukke op på ord som pizza, take out, pizzaria, menukort og lignende. Kort sagt, de rette søgeord kan give kunder i butikken.

4. Bibeholde en vækket interesse hos en potentiel kunde

Besøger en potentiel kunde din hjemmeside, så er en interesse vækket og der er mulighed for at bibeholde denne interesse. Vi kender alle sammen bannerreklamen, der står øverst og blinker på forskellige hjemmesider. Når en potentiel kunde besøger din hjemmeside, kan der efterfølgende være bannerannoncering for dit site på efterfølgende sider, han besøger. På den måde bliver han mindet om interessen for dit produkt og kan med et enkelt klik vende direkte tilbage til dit site.

5. Være synlig for mulige kunder

Når alt kommer til alt, så er synlighed et af de vigtigste projekter for din online forretning. Hvis ingen ser dig, så er det svært at have succes online. Gennem annoncering, effektive søgeord m.m. vil kunder kunne finde vej til dig og det du har at tilbyde.

6. Få en succesfuld hjemmeside

På baggrund af en uddybet analyse kan du skabe en effektiv og velsammensat hjemmeside, der imødekommer dit publikums behov og interesser. Du vil derfor kunne give dit publikum en væsentlig grund til at besøge din side og klikke sig rundt i sitet.
Ingen er perfekte, men du kan gøre dit for at din virksomhedshjemmeside yder mest mulig for dig. Ved konstant at være opmærksom på internettets udvikling og dets muligheder for at udvikle din online forretning, kan det føre til vækst i online salg, flere kunder i butikken, øget kendskab og offline omtale.
Vi er dit foretrukne Google Ads bureau.

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: