Her kan du finde vores 12 siders lange julebrev.
Med vores julehilsen vil vi gerne sige tak for samarbejdet i 2025 – uanset om du er kunde, samarbejdspartner eller god ven af huset.
2025 har været et år, hvor det for mange har været svært at drive forretning, og den ene krise har stået i kø efter den anden. En tid, hvor nogle bygger læhegn, mens andre bygger vindmøller.
Og med årets julegave vil vi slå et slag for at bygge vindmøller. Ikke som Vestas. Men som vi gør i Become – for os selv og for vores kunder.
For i en marketingverden, hvor AI stormer frem, algoritmerne raser og forbrugernes adfærd konstant er i bevægelse, giver det mere mening end nogensinde før at bruge vinden til at bevæge sig frem i stedet for at gemme sig for den.
Vindmøllen (i vores julegave) er derfor en lille fysisk reminder om, at forandring også kan være energi, retning og nye muligheder. Og at vi står klar til at hjælpe dig med at få mest muligt ud af den.
I julebrevet finder du:
- Højdepunkter fra året der gik hos Become
- Fagligt nyt fra marketingbranchen (og lidt mere om vindmøller)
- Et kig ind i krystalkuglen:
- En opfølgning på sidste års forudsigelser
- Nye forudsigelser om markedsføring i 2026
Hvis det er første gang, du læser vores julehilsen, skylder vi nok en forklaring: Hvert år gør vi os umage med at finde på en unik julegave og skrive et utraditionelt kort, så vi ikke ender i bunken med rødvin og generiske “god jul”-kort. I stedet håber vi at få din tid og dyrebare opmærksomhed.
Rigtig god læselyst fra hele Become.
Læs det 12 siders lange julebrev her:
