Snart bliver det muligt at online shoppe direkte gennem søgeresultater i AI
Google har netop lanceret Universal Commerce Protocol (UCP), som er et nyt initiativ, der kan få store konsekvenser for måden, vi arbejder med ecommerce.
Så hold tungen lige i munden, når vi nedenfor forklarer dig om fremtidens ecommerce.
UCP markerer starten på en ny shopping-æra, hvor søgning, beslutning og køb smelter sammen i én AI-oplevelse.
UCP er i skrivende stund kun udkommet i USA for specifikke virksomheder, men vi spår, at det bliver tilgængeligt i slut 2026 eller start 2027 i Danmark.
Hvad er Google Universal Commerce Protocol (UCP)?
Traditionel onlinehandel er bygget op omkring en fragmenteret kunderejse, der eksempelvis kunne se sådan ud:
- Brugeren søger på Google
- Klikker sig ind på en webshop
- Browser rundt
- Sammenligner produkter
- Gennemfører checkout og køb.
Men med UCP vil Google ændre denne tilgang fundamentalt.
I stedet for klassiske søgninger vil brugeren fremover kunne søge ultra specifikt via AI-agenter.
Eksempelvis: “Jeg leder efter en indendørs plante, der ikke dør nemt, ikke skal vandes hver uge og ikke kræver meget sol. Den skal være begynderniveau”.
AI’en forstår behovet og finder de mest relevante produkter – den perfekte indendørs plante – og muliggør købet direkte i samtalen. Ingen klik ind på webshop, og ingen afbrydelser.
Hvorfor lancerer Google UCP?
Fordi Google vil gøre alt for ikke at blive uundværlige.
Shopping oplevelser er i dag fragmenteret, og Google (ligesom ChatGPT og andre AI-platforme) arbejder mod en fremtid, hvor hele købsrejsen foregår et sted. Brugeren skal ikke skifte platforme, faner eller websites.
Med andre ord: Hvis Google ikke melder sig på AI banen, så kan de altså blive overflødige.
Mere data og bedre tracking
En af de største konsekvenser (og fordele) for annoncører og ecommerce virksomheder bliver datatilgangen.
Når shopping foregår via AI-agenter kommer vi til at få langt dybere indsigt i brugerens intentioner. Vi ser, hvad de leder efter og ikke kun, hvad de klikker på. Og derved får vi bedre signaler om købsparathed.
Men vi mister mersalg.
Når brugeren køber et produkt direkte i en AI-samtale, browser de ikke rundt på webshoppen, de ser ikke relaterede produkter og bliver derved mindre eksponeret for upsell og cross-sell. Det betyder, at mersalg og inspiration risikerer at falde.
Hvad skal du som ecommerce-virksomhed gøre nu?
Selvom UCP ikke er kommet til Danmark endnu, kan du stadig forberede dig. Og vi kan hjælpe dig.
Her er 3 trin til forberedelse mod Googles UCP
1. Få styr på din produktdata
AI-shopping er datadrevet. Jo bedre og mere detaljeret din produktdata er, desto større er chancen for at blive valgt af AI-agenterne.
2. Optimer til struktureret data
Produkter skal være beskrevet korrekt, konsekvent og struktureret, så AI-systemer kan forstå:
- Funktioner
- Anvendelse
- Begrænsninger
- Pris og lagerstatus
3. Forbered betalingsinfrastrukturen
På nuværende tidspunkt er Google Pay den centrale betalingsløsning i UCP-universet. Har du ikke allerede Google Pay, bør det være højt på agendaen.
Få Become til at hjælpe dig med markedsføring af din webshop
Hos Become kan vi hjælpe dig med at forberede dig på fremtidens shopping. Vi har eksperter i webshopsalg, data, SEO, Google Ads og markedsføring generelt.
Skal vi tage en uforpligtende snak om, hvorvidt du er klar til fremtidens online shopping? Kontakt os i dag.
