I sidste uge efterspurgte vi emner til blogindlæg på vores Facebook-side, og Morten Nørgaard Gleesen bød ind med følgende spørgsmål:
“Er der noget principielt forkert ved at poste indlæg på f.eks. interesseorganisationers Facebook-sider, som indirekte er markedsføring af egne produkter?”
Det korte svar er “ja”. Det lidt længere svar er “mnjaaah, men…”
Hvorfor er det principielt forkert at markedsføre på andres sider?
Disclaimer: Emnet her er principper, skik og etik, og det vil derfor være et holdningsspørgsmål. Nedenstående er min holdning, og jeg er sikker på, at andre – inkl. andre hos Compell – vil have en anden. Jeg vil derfor meget gerne høre, hvad du mener, så slå dig endelig løs i kommentarfeltet i bunden.
Nå, tilbage til emnet. Jeg mener,at det principielt er forkert at poste indlæg på andre Facebook-sider med det formål at markedsføre sig selv eller sin virksomhed uden forudgående aftale. Interesseorganisationer, lokale fællesskaber, konkurrenter – samme forskel.
Hvorfor? De personer, der har liket f.eks. en interesseorganisations side, har gjort det for at vise deres støtte, høre organisationens historier, sprede deres budskab og deltage i samtaler om organisationen og hvad end organisationen arbejder for. Det er organisationen, det drejer sig om – ikke hvad du mener organisationen eller dens følgere skal købe af dig.
At bryde ind med “hey forresten, køb lige den her” er i min optik dårlig markedsføringsskik og, tja, uhøfligt.
Forestil dig to mennesker, der står på gaden og taler om deres fælles interesse for de danske vådområder. Du overhører, at de gerne vil studere frøernes migration, stopper op og afbryder deres samtale med et “Jaaa mand, frøer! Jeg har nogle waaaders og et fiskenet lige her, hvis I mangler. Altså, bare hvis I mangler… Smiley.”
Det holder ikke rigtigt. Det er spam.
Mnjaaah, men . . .
Der er naturligvis undtagelser, og som med så meget andet i verden, er konteksten afgørende. Og nu spurgte Morten jo også specifikt til “indirekte” markedsføring, så det er måske også et spørgsmål om, hvor indirekte markedsføringen er.
Efterspørger en interesseorganisation støtte eller sponsorater giver det fin mening at tilbyde det fra virksomheden, også selvom formålet i sidste ende måtte være markedsføring. Forskellen er, at du her deltager i en samtale frem for at forsøge at hijacke den og byder ind med noget relevant.
Lidt i samme stil er der heller ikke noget problem i, at folk gør reklame for deres virksomhed på vores Facebook-post, der gav anledning til dette blogindlæg. Det giver kontekst for de bud, folk kommer med, og er meningsfuldt.
Vi bør måske også lige hurtigt vende indlæg på egen Facebook-side, hvor man tagger en anden side. Her vil dit indlæg godt nok dukke op på siden, du har tagget, men når alt kommer til alt, vil du i langt de fleste tilfælde give mere opmærksomhed til den taggede side end omvendt.
Taler vi specifikt om interesseorganisationer, åbner det op for en langt større og mere kompleks debat om etikken i CSR som markedsføringsdisciplin, men den gemmer vi til en anden gang…
Godt – nu ved du, hvad jeg synes, sådan cirka. Men hvad synes du? Byd ind!
