Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Tænk over din afsenderrolle

Lad det være sagt – jeg har en time til at finde på et originalt emne, give det noget substans og lave en klumme med quality content (her på Compell smider vi med frække engelske ord). Én time.

Det bliver hurtigt et useriøst emne eller en useriøs bearbejdning af et eller andet spændende emne med dybde. Ud over det udarbejdes klummen under overskriften ”tanker til weekenden” – det lægger vel op til tanker, som vi har gjort os, taget stilling til, og som du kan tænke videre over.

Skal man så bare stille sig tilfreds med at tale om et fedt link, man fandt i løbet af ugen? Pege på andres arbejde og lade det være tankerne til weekenden, som på den måde ikke repræsenterer noget direkte fra Compell, eller som læsernes muligvis allerede har haft fingrene i? Det er utilfredsstillende.

Der kommer konflikt imellem hvad jeg som afsender vil have, hvor lang tid jeg vil (kan) bruge på det, og hvad jeg håber, mine modtagere får ud af det. En klumme er jo en personlig tekst – en fri tekst, der ikke stiller de samme krav som en traditionel nyhedsartikel, fagartikel eller featureartikel (for bare at tage et par stykker). Men derfor kan den stadig indeholde kvalitet og dybde, det afhænger jo af, hvilket signal du ønsker at sende som afsender.

Hvad vil du lave? Regulere adfærd, ændre holdninger, provokere, skabe tillid, sprede viden eller bare vise din aftensmad frem… Hvis du bare overvejer det sidste så stik dig selv i øjet med en kuglepen nu, tak.

Så TÆNK!

Definer dit produkt og din rolle som afsender og accepter, at du ikke kan få i både pose og Pia K.
Og husk hvad Piet Hein skrev om TTT:

Når man føler hvor lidet,
man når med sin flid,
er det nyttigt at mindes,
 at Ting Ta’r Tid.  

Han skrev på den anden side også: ”Ting Ta’r tid, men ævl tager evigheder.” Så jeg vil til at runde af her.

Jeg er nok nødt til at vise cheferne den her tekst, inden den publiceres.
Bjarke Bekhøj: “Af princip er den godkendt.”
Michael Perry:Jeg tror ikke, den vil være interessant hos særlig mange, og synes den er en tand uambitiøs fra din side. Det er min honest opinion.”
Det giver i hvert fald mig lidt at tænke over til weekenden. Håber det samme er gældende for dig.

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: