HVAD KOMMER CHATGPT ADS TIL AT BETYDE FOR DANSKE VIRKSOMHEDER?
Nu får danske virksomheder snart mulighed for at annoncere direkte i ChatGPT. OpenAI har netop annonceret, at ChatGPT Ads udvides til 31 europæiske markeder – herunder Danmark.
Med ChatGPT ads bliver det muligt at placere annoncer direkte i brugernes samtaler om alt fra løbesko og bageopskrifter til CRM-systemer og feriedestinationer.
For danske virksomheder betyder det, at konkurrencen ændrer sig. Spørgsmålet er ikke længere kun, hvordan man bliver synlig i Google Ads, men også hvordan man bliver synlig, når potentielle kunder spørger AI til råds.
ChatGPT åbner for ads fra mandag d. 24. august 2026.
Hvad er CHATGPT ADS?
ChatGPT Ads er OpenAIs nye annonceplatform, som gør det muligt for virksomheder at vise annoncer i ChatGPT.
Platformen blev først testet i USA i februar 2026. Nu udvides den til 31 europæiske lande – blandt andre Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Holland.
Annoncerne bliver i første omgang vist til brugere på Free- og Go-planerne. Brugere med Plus, Pro og Enterprise vil fortsat være reklamefri.
OpenAI understreger samtidig, at annoncerne bliver tydeligt markeret og holdt adskilt fra ChatGPTs svar. Annoncører skal altså ikke kunne påvirke det svar, brugeren får fra ChatGPT.
Er du nysgerrig på at teste annoncering på ChatGPT af? Kontakt Become og få hjælp til at komme i gang.

Kilde: https://ads.openai.com/
Hvorfor er ChatGPT interessant for annoncører?
Den største forskel ligger i brugerens intention og konteksten i samtalen.
På mange annonceplatforme forsøger virksomheder at finde den rigtige målgruppe baseret på eksempelvis alder, interesser og adfærd. I ChatGPT kan virksomheder i stedet møde brugeren i en konkret situation.
En bruger kan eksempelvis skrive:
“Jeg skal finde et CRM-system til en virksomhed med 20 medarbejdere. Vi har et lille budget, men det skal kunne integreres med vores eksisterende systemer.”
Her fortæller brugeren allerede en hel del om sine behov. Det giver et andet udgangspunkt for annoncering end et traditionelt segment som:
“Virksomhedsejere, 25-55 år, interesserede i software.”
OpenAI fremhæver netop, at ChatGPT bruges til at undersøge produkter, planlægge rejser, vælge software og løse andre konkrete opgaver. Det er situationer, hvor brugeren ikke nødvendigvis ved præcist, hvad de vil købe endnu, men er i gang med at finde ud af det.
Og netop dét er interessant for annoncører.
Fra søgning til samtale
Der er fra brugerens side forskel på at søge efter noget på Google og at spørge ChatGPT.
Forestil dig eksempelvis en person, der skal købe et par nye løbesko. På Google kunne søgningen eksempelvis være: “Bedste løbesko til begyndere”
I ChatGPT kunne spørgsmålet i stedet lyde: “Jeg er begyndt at løbe tre gange om ugen. Jeg løber primært på asfalt, har omkring 1.000 kr. at bruge og vil gerne have en sko med god støddæmpning. Hvad vil du anbefale?”
Det er ikke længere bare en søgning. Det er en samtale.
Brugeren fortæller om sit behov, sine præferencer og sine begrænsninger, og kan derefter stille flere spørgsmål, sammenligne muligheder og bevæge sig tættere på en endelig beslutning.
Det er netop her, ChatGPT Ads bliver interessant for virksomheder: De får mulighed for at være til stede, mens potentielle kunder undersøger deres muligheder og overvejer deres næste valg.
3 ting, du skal holde øje med
Der er især tre ting, vi anbefaler, at virksomheder bør holde øje med:
1. En ny annoncekanal bliver tilgængelig
ChatGPT bliver endnu en platform, hvor virksomheder kan møde potentielle kunder.
OpenAI har allerede bygget flere klassiske annoncefunktioner ind i platformen, blandt andet geografisk målretning, custom audiences og mulighed for at optimere kampagner mod konverteringer.
Men platformen er stadig ny – og der er meget, vi endnu ikke ved om bl.a. priser, konkurrence, annonceformater og performance på det danske marked.
2. Brugerens intention bliver vigtigere
Når en bruger fortæller ChatGPT præcis, hvad de leder efter, får virksomheder mulighed for at møde brugeren i en meget konkret situation. Det kan eksempelvis være en person, der sammenligner forskellige produkter eller leder efter en leverandør.
Det er altså ikke kun et spørgsmål om, hvem brugeren er. Det handler i høj grad om, hvad brugeren forsøger at finde ud af lige nu.
OpenAI har desuden udvidet deres målingsmuligheder med blandt andet OpenAI Pixel, Conversions API og integrationer til tredjepartsmåling. Det gør det muligt at gå længere end kun at se på klik og i højere grad måle på virkelige forretningsresultater.
3. Det bliver vigtigere at forstå AI-søgninger
Selvom ChatGPT Ads er betalt annoncering, ændrer det ikke på behovet for organisk synlighed. Tværtimod.
Når flere potentielle kunder bruger AI til research, bliver det endnu vigtigere at vide, hvordan virksomheden bliver beskrevet og anbefalet i AI-svar. Hvilke spørgsmål stiller kunderne? Hvilke konkurrenter bliver nævnt? Hvilke kilder bruger AI? Og bliver dit brand overhovedet nævnt?
Hos Become hjælper vi gerne med at analysere dine muligheder og hjælpe dig i gang med annoncering på ChatGPT. Kontakt os her.
Kommer ChatGPT til at erstatte Google Ads?
Vi ser ikke, at ChatGPT Ads kommer til at erstatte Google Ads, Meta Ads eller andre annonceplatforme.
De forskellige platforme kan ramme forskellige dele af kunderejsen. En bruger kan eksempelvis se en annonce på Instagram, søge på Google for at finde virksomheden og derefter spørge ChatGPT: “Hvilket produkt er bedst, hvis jeg har de her behov?”
Brugerne bevæger sig altså mellem forskellige kanaler alt efter, hvad de forsøger at finde ud af. Det handler som annoncør om at være til stede de relevante steder.
ChatGPT Ads er stadig en ny annonceplatform, og den danske lancering bliver første mulighed for mange virksomheder for at teste, hvordan annoncering i AI-søgemaskiner fungerer på det danske marked.
Derfor ser vi ChatGPT Ads som en ny mulighed, der skal testes – ikke en erstatning.
Hvad skal virksomheder gøre nu?
Når kunderne ændrer måden, de søger på – så må du som virksomhed også ændre måden, du er synlig på.
Det vigtigste er ikke nødvendigvis at komme først med et stort annoncebudget. Det vigtigste er at begynde at forstå den nye adfærd. Start derfor med at undersøge: “Hvad spørger dine kunder ChatGPT om?”
Find de spørgsmål, der ligger tæt på dit produkt eller din service. Se derefter på, hvilke virksomheder, produkter og kilder ChatGPT fremhæver. Det kan give indblik i, hvordan din branche bliver forstået af AI, og hvor der eventuelt er huller i din egen synlighed.
For nogle virksomheder kan næste skridt være at teste ChatGPT Ads. For andre vil det være mere relevant først at arbejde med SEO, GEO, indhold og brandets generelle synlighed i AI-svar.
Uanset hvordan du gerne vil gribe det an – så står vi i Become klar til at hjælpe dig med at blive synlig i AI-søgeresultaterne. Kontakt os i dag.