Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Danskerne fejrer Valentinsdag på de sociale medier

Valentinsdag er de seneste år blevet en populær tradition i Danmark. Det kommer blandt andet til udtryk på de sociale medier, hvor indholdet og samtalerne tager en mere romantisk drejning i løbet af februar måned.

Men hvilke emner fyldet egentlig mest i forbindelse med den romantiske tradition – og hvem styrer samtalen?
Det kan du blive lidt klogere på i en ny undersøgelse, som Facebook udgav i slutningen af januar. Undersøgelsen er baseret på Facebooks data vedrørende danskernes adfærd på Facebook og Instagram i februar 2015.

Vi ser nærmere på resultaterne herunder:
Man skulle måske tro, at samtalerne om Valentinsdag fandt sted på selve dagen (den 14. februar), men ifølge undersøgelsen fylder danskernes samtaler om Valentinsdag meget både før og efter begivenheden, mens det faktisk kun er 22% af samtalerne, der finder sted på selve dagen.

Det er samtidig essentielt, at 75% af al content vedrørende Valentinsdag blev publiceret og set via smartphones og tablets, mens kun 25% af indholdet blev tilgået via desktop.

Ligeledes er der fra 2014 til 2015 sket en markant stigning inden for Valentinsinteraktionen på sociale medier, hvilket kan betyde, at traditionen bliver mere og mere udbredt i Danmark samtidig med, at de sociale medier vokser. Derfor bruger danskerne de sociale medier mere og mere i perioderne for traditionelle begivenheder.

Ud fra ovenstående illustration kan vi se, at frieri, romantik og familie er de emner, der primært bliver snakket om på de sociale medier i forbindelse med Valentinsdag.

Ikke overraskende er der en generel tendens til, at kvinder taler mest om Valentinsdag på sociale medier, mens mændene dog er mest tilbøjelige til at inddrage online-dating i deres valentinssnak.
De 25-44 årige er den aldersgruppe, der taler mest om Valentinsdag. Den ældre del af befolkningen fokuserer mest på gaveudveksling, mens de yngre kvinder udgør den aldersgruppe, hvor mest anti-valentinssnak finder sted.

Undersøgelsen viser ligeledes, at de mest anvendte Valenstins-hashtags på Instagram er:

  • #love
  • #beautiful
  • #happy
  • #food
  • #friends
  • #cute

 
Alle billeder og grafer i dette indlæg er udarbejdet af Facebook.

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: