Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Derfor skal du skrive gode sidetitler og meta-beskrivelser

Lars Skjoldby
Lars Skjoldby
Kontorchef & Partner

Dine siders sidetitler og meta-beskrivelser er altafgørende for antallet af besøgende du kan trække ind fra Google og andre søgemaskiner. Derfor er det yderst vigtigt at du prioritere disse elementer på alle sider under din hjemmeside eller webshop.

Det du skriver i dine sidetitler (title-tag) er en af de tre vigtigeste onpage elementer som giver dig gode placeringer i søgemaskinerne. Meta-beskrivelsen derimod har ingen effekt på dine placeringer – dermed ikke sagt du må ignorere den. For både sidetitel og meta-beskrivelse vises i søgeresultatet og i kombination med hinanden er disse den besøgenes førsthåndsindtryk af dig og dermed altafgørende for om brugeren klikker på dig eller din konkurrent.

Lad mig forklare dig det lidt dybere.

Google vil som minimum altid vise dig en sidetitel, URL og meta-beskrivelsen eksempelvis som vist her:

Du kan selvfølgelig udbygge det med forskellige elementer som stjerner og andre rich snippets, men ovenstående er altså udgangspunktet.

Hvad der står disse steder kan du i allerhøjeste grad selv påvirke. Selve adresselinjen eller URL’en vil jeg ikke komme ind på da denne kan være begrænset af det CMS du bruger, mens sidetitlen og metabeskrivelsen skal være muligt at skrive individuelt via dit CMS.

Den gode sidetitel

Din sidetitel skal indeholde den individuelle sides vigtigste søgeord. Det vil altså sige, at før du begynder at skrive nye sidetitler, så skal du have kortlagt dine siders vigtigste søgeord.

Selvom du godt kan få flere sider til at ranke på samme søgeord, bør du kun målrette det enkelte søgeord til en bestemt side. Sidetitlens længde er også vigtig. Laver du den for kort, vil Google forsøge at gøre den mere fyldestgørende og laver du den for lang vil Google beskære den og det kan give nogle uheldige ordsammenfald.

Google kan kun vise en 512 pixel af din sidetitel… Lad mig forklare hvordan det skal forstås:

De måler altså bredden af din sidetitel. Det vil sige, at hvis du har mange smalle bogstaver eksempelvis i’er eller l’er så fylder det mindre, end hvis du har mange brede bogstaver som M’er og W’er. En god tommelfinger regel er at bruge ca. 58 tegn.

Hvis du vil teste de forskellige titler af inden du udgiver, så prøv Moz’ title preview tool.

Sidetitlen skal selvfølgelig være unik for hver eneste side på din hjemmeside, fordi hver eneste side på hjemmeside selvfølgelig også er unik.

Hvis du vil gøre din sidetitel lidt mere spændende kan du bruge specialtegn som disse (men gør det med måde):

→ ← ⇒

Den gode metabeskrivelse

Selvom meta-beskrivelserne ikke har indflydelse på dine placeringer, skal du stadig lægge et stykke arbejde i af at få dem skrevet. Ellers snupper Google blot en tekst fra den pågældende side og det ser sjældent særlig godt ud og giver ikke nødvendigvis brugeren lyst til at klikke.

Når du skriver meta-beskrivelsen bør den også indeholde sidens vigtigste søgeord. For hvis brugeren søger på søgeordet, vil det blive fremhævet med fed skrift i meta-beskrivelsen, og dermed gøre dit resultat endnu mere relevant set med brugerens øjne.

Stil evt. et retorisk spørgsmål i metabeskrivelsen: “Søger du efter <indsætsøgeord>…”. Ja det gør jeg da tænker brugeren, og han vil tænke at du har svaret på din side.

Sørg for at give brugeren en grund til at klikke. Skriv værdien ved at besøge din side eller brug en decideret Call-To-Action som f.eks. “Se mere info her.”

Du har også mulighed for at lægge lidt lir ind i beskrivelserne med special tegn:

✓ ☎ ♥ ☻ ☆ → ←➤✚⚡✅  ❶❷❸❹❺❻❼❽❾❿ ➊➋➌➍➎➏➐➑➒➓ ➀➁➂➃➄➅➆➇➈➉

Men lad nu være med at overdrive: Google kan godt finde på at fjerne dem eller erstatte hele beskrivelsen med noget andet.

Metabeskrivelser er som Karl Johan svampe

Den gode metabeskrivelse har en række karakteristika, der minder om Karl Johan svampe. Ligesom en Karl Johan svamp, må metabeskrivelsen gerne have en vis størrelse, hvilket gerne oversættes til omegnen af 155 tegn. I nogle tilfælde giver det ikke mening at skrive mere, alt afhængig af, hvilken type af enhed der optimeres til. Mobilbrugere kan få vist længere tekster, men en tommelfingeregel er 155 tegn.

En indbydende svamp

En Karl Johan svamp er yderst indbydende og giver således anledning til en vis form for handling, da det er en af de mest eftertragtede svampe, der findes. Ligeledes skal din metabeskrivelse også give anledning til handling og på den måde virke smagfuld ligesom en Karl Johan svamp. Det vil øge din click-through rate (CTR) markant, hvilket er det vi ønsker med et søgeresultat, der ligger højt på Google på grund af god SEO. Så metabeskrivelsen og -titlerne er altså redskaber til at øge din CTR. Disse værktøjer er relevante i SEO-indsatsen for at få de gode resultater SEO- og marketingmæssigt.


Med et aktivt toneleje i din måde at skrive metatekster på, kan du vække og fange brugernes interesse ligesom en Karl Johan svamp kan fange den bevandrede svampekenders øje. Så vær ikke genert når du skriver din metabeskrivelse. Brug tilsvarende en call-to-action, der passer til den pågældende side, såsom “køb den her”, “lær mere nu” eller “prøv gratis i dag”. Det er ligeledes vigtigt at din metabeskrivelse indeholder relevante keywords og LSI keywords i forhold til det pågældende indlæg eller produktside.


LSI keywords er nøgleord, som fortæller Google, at din side reelt omhandler det, der står i dit H1-tag.

De giftige rørhatte

Der findes også giftige rørhatte, der ligner Karl Johan. Der er heldigvis ikke så mange af disse, men det er vigtigt at pointere, at Google vil finde ud af, når metatekster- og titler er lavet udelukkende for at få mennesker til at klikke og potentielt straffe de websteder, der gør dette. Men bortset fra det, vil sådanne vildledende beskrivelser sandsynligvis øge afvisningsprocenten. Så i sidste ende handler det om at lave godt indhold på siden og en god metatekst, der stemmer overens med indholdet.

Find fejl og dubletter i Google Search Console

Google Search Console er din redning når du skal finde fejl i dine sidetitler og metabeskrivelser. Ikke fejl som i stavefejl, men eksempelvis fejl som:

  • manglende sidetitler og meta-beskrivelser
  • dupletter af sidetitler og meta-beskrivelser
  • for korte eller for lange sidetitler og meta-beskrivelser

Under Søgefunktionens udseende > HTML forbedringer, kan du finde disse fejl i sidetitler og meta-beskrivelser:

Sørg nu for at få alt optimeret. Det kan godt være det er en ordentlig mundfuld og noget af et pillearbejde, men start fra en ende og sæt en time af hver dag – så skal du nok komme til bunds.

Jo bedre du gør det her, des bedre vil Google opfatte din side og des mere har de lyst til at sende besøgende til dig.


Tak fordi du læste med her hos Become, som er et digitalt markedsføringsbureau i København, Aarhus, Roskilde og Holstebro. Vi håber du fik noget ud af det. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak omkring SEO og online markedsføring.

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: