Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Tanker til weekenden: Passion – hvornår rammer du dit flow?

Hvad er din passion?

Du kender det godt. Det tidspunkt hvor det, du laver, hvad end det er arbejde eller privat, føles som en leg. Du er drevet af glæden, og glemmer alt omkring dig.
Passion: Stor forkærlighed og begejstring for noget bestemt
Uanset hvad vi kalder det, og hvornår du oplever det, så kender du følelsen, og hvis du, ligesom jeg, nyder den, så benyt denne eftermiddag til at reflektere over begrebet passion.

Flow

Den ungarnsk fødte Mihaly Csikszentmihalyi har forsket i det fænomen, at man kan miste fornemmelsen for tid og sted, fordi man passioneret arbejder med noget, der fuldstændigt optager en. Hans forskning er resulteret i begrebet “flow”, der er defineret som:

“Flow – the state in which people are so involved in an activity that nothing else seems to matter; the experience itself is so enjoyable that people will do it even at great cost, for the sheer sake of doing it”

Det er et begreb, der efter min mening har et enormt potentiale i arbejdslivet såvel som generelt – for hvis vi kan finde ud af, hvornår vi er så begejstrede for en opgave, at vi har en indre motivation for at arbejde med og fuldføre opgaven, så ved vi, hvor glæden og drivet for det daglige arbejde kan findes.
Med indre motivation mener jeg en følelse af at gøre noget, fordi man kan lide det fremfor at gøre noget, fordi man er motiveret af ydre faktorer som penge eller et ønske om status.
Skillelinjen mellem indre og ydre motivation kan være flydende, men du ved helt sikkert, hvornår du er i flow, og hvad det betyder for din følelse af motivation. Begrebet om flow er samtidig en af grundstenene i den fantastiske bog Motivation af Daniel Pink. Et must read for alle 😉

Hvornår er du drevet af passionen?

Jeg selv er drevet af passionen i det meste af mit arbejde. Jeg elsker at mødes med kunder, jeg elsker at fordybe mig i Google Analytics, jeg elsker at udarbejde marketingplan og e-handelsbudgetter for nye spændende projekter.
Når jeg er i mit “flow”, glemmer jeg tid og sted. Jeg fokuserer på opgaven, jeg nyder det, og jeg får produceret arbejde af høj kvalitet.

Hvorfor skal du opsøge passionen?

Uanset om du er ansat, selvstændig, chef eller studerende så fokuser på passionen. Sørg for at finde ud af, hvad der driver dig, og arbejd på at få skabt rammer og opgaver i dit arbejdsliv, der matcher din passion.
Kvaliteten af dit arbejde er oftest bedre, når du er motiveret for opgaven – i stedet for at opgaven tapper dig for energi, vil du opleve, at den giver dig en energiboost.
I Compell er passion og motivation vigtige ord. For os handler det om at få skabt rammerne for at tiltrække medarbejdere, partnere og kunder, der giver plads til, at vi alle kan arbejde med det, vi er passionerede for.
Vi tror på, at mennesker der laver noget, de kan lide, leverer et  væsentligt bedre resultat end mennesker, der løser en opgave for opgavens skyld.

Rom blev ikke bygget på en dag

Er det ikke urealistisk kun at arbejde med de opgaver, der er passion for? Jo, selvfølgelig kan alle opgaver ikke være “verdens bedste opgaver”. Men med et fokus på passionen kan du i hvert fald sørge for, at der kommer flere opgaver som svarer til din passion end det omvendte.
Hvad er din passion?
___
Tak fordi du læser med hos et Google Ads bureau med gode priser

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: