Velkommen til det måske bedste Google bureau i Danmark
Vælg dine målsætninger med omhu
You can’t manage what you don’t measure
Det er en bredt accepteret sandhed inden for ledelse, at målbare målsætninger er et af de vigtigste ledelsesværktøjer, fordi de gør det muligt for en leder at se, hvilke indsatser der fungerer, og hvor der er problemer, der skal adresseres.
Men det sker alt for ofte, at folk tager disse visdomsord til sig helt ukritisk. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at du stopper op for at overveje, hvilke tal og sammenhænge, du vælger at lede ud fra.
Sælger du is, fordi fuglene synger?
Vi oplever tit, at folk ikke er gode nok til at tænke i kausalitet, når de arbejder med tal, og det har en stor betydning for de konklusioner, man drager. Forestil dig, at du investerer i en marketingkampagne, der har til formål at øge salget af is. Kampagnen løber samtidigt med, at foråret rykker ind – solen skinner, fuglene synger, og issalget ryger i vejret.
Ville du nu konkludere, at kampagnen var en god investering som har tjent sig selv ind i øget issalg? Forhåbentlig ikke. Kampagnen kan sagten have en virkning, men det er svært at udelukke, at det dejlige solskinsvejr ikke i lige så høj grad gjorde udslaget i salget. Du bliver derfor nød til at finde andre målepunkter for at kunne konkludere på kampagnen.
Kausalitet er konge
Pointen er, at du let kan komme til at konkludere forkert, selvom du har klare og målbare målsætninger (fx. øget salg med x antal procent). Kausalitet betyder sammenhæng mellem årsag og konsekvens, og det er en ekstrem vigtig faktor, når du vurderer de ressourcer, der bliver brugt, i forhold til de målsætninger, du har sat.
Derfor er weekendens bud: Tænk dig godt om, når du vælger hvilke tal, dine indsatser skal måles på, og tænk først og fremmest i kausalitet – det kan frigive rigtigt mange midler, at forholde sig kritisk til årsag/sammenhæng i ethvert datagrundlag.
God weekend, og nyd solen!